Ny LED-pendel med rekordhøj lysstyrke

Med 70 % reduktion af energiforbruget og markedets højeste lysstyrke per watt er LED High Bay et effektivt og bæredygtigt alternativ til pendler med kviksølvpærer. Ikke mindst i lyskrævende miljøer.

LED High Bay hos Allan Hansen Automobiler 1.

30.06.2015

Sponseret

Lumiere A/S, Lumiere A/S

Vi ved jo egentlig, at det er en god idé at vælge belysning med så lille strømforbrug som muligt. Alligevel har mange private og virksomheder stadig lyskilder, der unødigt sluger den ene kilowatttime efter den anden. 

Hos Allan Hansen Automobiler i Daugård har man taget det grønne skridt fuldt ud og netop ibrugtaget en ny tilbygning med pendlen LED High Bay, som med en styrke på 160 lumen per watt er markedets mest lyseffektive.

– I forhold til en traditionel pære på 400 watt bruger de nye LED High Bay-lamper kun 135 watt på at give den samme lysintensitet på 21.600 lumen. Den samme effekt kan altså nås med en brøkdel af det hidtidige energiforbrug, og det betyder i det her tilfælde en tilbagebetalingstid på cirka trekvart år på merinvesteringen i forhold til en traditionel løsning, fortæller Henrik Grundholm fra den vejlensiske belysningsvirksomhed Lumiere, der har stået for leverancen.

Lumiere er den eneste virksomhed, der tilbyder de nye og energivenlige lamper på det danske marked. LED High Bay fås i fem varianter fra 35 til 135 watt og holder sig med et specielt kølingssystem altid under 45 grader.

Lavere udgifter og grønnere profil

Hos bilforhandleren er ejerleder Allan Hansen ikke i tvivl om, at den nye tilbygning og belysning kommer til at gøre en forskel for bilsalget.

– Vi har allerede på meget kort tid oplevet en forskel for vores salg. Der bliver solgt flere biler, efter vi har taget tilbygningen i brug. Det skyldes jo de nye omgivelser, herunder blandt andet belysningen, der præsenterer vores biler på en attraktiv måde, forklarer bilforhandleren.

For Allan Hansen har det været afgørende, at firmaet på én gang har kunnet minimere de løbende driftsudgifter og opnå en grønnere profil.

Besparelse for mange

Ifølge Henrik Grundholm er den nye LED-lyskilde relevant for mange forskellige typer virksomheder, som kan få dækket deres funktionelle belysningsbehov på en god måde og samtidig opnå store besparelser på elregningen.

– Lampen er anvendelig i supermarkeder, på lagre og i de fleste andre bygninger, der har brug for en effektfuld belysning fra pendler. Der er rigtig mange, der endnu ikke har udnyttet deres muligheder for besparelser. Ud over strømbesparelsen har den enkelte pære en meget længere levetid, og det sparer også penge. I eksempelvis et bilhus kræver det jo, at hele hallen tømmes for biler, inden man kan skifte pærerne, forklarer lysmanden. Han oplyser, at LED-lyskilden har en levetid på 50.000 timer mod en gammeldags kviksølvpæres 8.000-10.000 timer.

Lumiere forventer stor efterspørgsel efter den nye pendel i den kommende tid, og en række andre virksomheder har allerede vist interesse i kølvandet på installationen hos Allan Hansen Automobiler.  

11.10.2016Lumiere A/S

Sponseret

Lumiere Stretch Ceiling Denmark udvider salgsstyrken

29.10.2015Lumiere A/S

Sponseret

800 nyheder indeholder det nye katalog

30.06.2015Lumiere A/S

Sponseret

Ny LED-pendel med rekordhøj lysstyrke

22.05.2015Lumiere A/S

Sponseret

High Bright LED lysrør

23.10.2014Lumiere A/S

Sponseret

Eksklusiv lysløsning i arkitektens privatbolig

02.10.2014Lumiere A/S

Sponseret

Lysende kompetencer