Ny medarbejder ved Kemper Danmark

Vi er glade for at byde Peter Møller Hansen velkommen som ny teknisk salgskonsulent ved Kemper Danmark.

Foto: Kemper-Group

Peter starter 1. oktober 2024 og vil med sin omfattende erfaring inden for salg og teknisk rådgivning spille en central rolle i at styrke vores position på markedet.

Arbejdserfaring

Peter kommer fra en stilling som Area Sales Manager hos Dantherm A/S og før det 8 år ved BROEN. Begge steder har Peter arbejdet med projektsalg og udvikling af salget til grossister og installatører. En vigtig del af hans arbejde har ligeledes været at sikre en tæt kontakt og dialog med de rådgivende ingeniører. Derudover har han stået for at uddanne bl.a. installatører, studerende samt grossister.

Fremtiden hos Kemper Danmark

Vi ser frem til byde Peter velkommen i teamet, hvor han med sin store erfaring og engagement, vil være en vigtig del i at sikre Kempers fortsatte succes på det danske marked. Hans indsigt og ekspertise vil uden tvivl styrke vores relationer til kunder og samarbejdspartnere, samtidig med at han hjælper med at udvide vores markedsandel samt sikre en høj standard for teknisk rådgivning og kundeservice.

Selv siger Peter: ”Jeg glæder mig til helt vildt til at komme i gang ved Kemper. Jeg ser virksomheden som dybt professionel med ekspertviden indenfor drikkevand, og jeg glæder mig til at blive en del af en værdiskabende organisation, hvor rådgivning og service er nøglefaktorer til succes. Derudover glæder jeg mig til at komme tilbage til VVS-branchen og møde Kempers mange gode kunder og samarbejdspartnere”.

Vi byder Peter hjerteligt velkommen til teamet og ser frem til et spændende samarbejde!

Mere fra...

12.09.2024Kemper Danmark ApS

Sponseret

Ny medarbejder ved Kemper Danmark

29.05.2024Kemper Danmark ApS

Sponseret

Cirkulation og køling sikrer drikkevandet

05.01.2024Kemper Danmark ApS

Sponseret

Legionella og temperaturgymnastik - en træningslejr?

04.09.2023Kemper Danmark ApS

Sponseret

Kemper Weser FlowFit - Det perfekte match