Ny praksisorienteret ungdomsuddannelse kan være på trapperne

Reformkommissionen har netop fremlagt sine forslag til en uddannelsesreform, der blandt andet indeholder en ny praksisorienteret, to-årig ungdomsuddannelse, Højere Praktisk Eksamen, kaldet hpx.

I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, glæder direktør Jesper Beinov sig meget over Reformkommissionens arbejde, selvom der stadig er mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret.

”Reformkommissionens forslag om hpx-retningen skaber en mulig slagkraftig konkurrent til gymnasiet og den gamle 10. klasse, og det har vi hårdt brug for. Erhvervsskolerne har ligget i en ulige konkurrence med gymnasierne i årtier, men med hpx bliver oddsene udjævnet”, siger han.

Han kalder hpx for et hattrick i kampen:

”Den giver potentielt et stærkt, socialt ungdomsmiljø, som ellers typisk altid har været en del af grunden til, at mange unge vælger gymnasiet. Den tilbyder en mere overskuelig indgang til dem, der vil have en praktisk uddannelse. Og endeligt afskærer den ikke den unges valgmuligheder, fordi hpx giver god mulighed for at stige om til andre uddannelsesveje efterfølgende. Det forudsætter så, at hpx’en bliver skruet sammen på den helt rigtige måde, så den både formår at favne de mere uafklarede unge og dem, der allerede har tanker om at starte på en erhvervsuddannelse”, siger Jesper Beinov.

Han understreger, at målet er at få langt flere unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse.

”Manglen på faglærte bliver så massiv i fremtiden, og vil have så stor betydning for danske virksomheder, at nytænkende løsningsforslag som Reformkommissionens bør overvejes seriøst og positivt. Kun 15 procent af de unge, der starter i 10.klasse, ser det som et startskud til at blive faglærte (jøvnfør EVA). Det er alt for få, for i de kommende ti år mister vi 80.000 tømrere, murere, elektrikere og andre faglærte, uden at der er nogen, der erstatter dem”, siger han.

Læs også: Byggemarked frygter mangel på arbejdskraft

Jesper Beinov ser også positivt på, at efterskolerne stadig kan eksistere samtidigt med, at 10. klasse formelt nedlægges, men efterlyser flere praktiske fag på efterskolerne.

”10. klasse har reelt været en gentagelse af 9. klasse med alt for meget bogligt fokus. Det får vi gjort op med i kommissionens forslag, men vi bevarer den danske efterskole-tanke og frigør 10. klasse på en efterskole fra pensum og eksamener. Men efterskolerne bør i langt højere grad introducere unge til de praktiske fag. Mange efterskoler tilbyder for eksempel deres elever gode musiklokaler og krea-rum, mens værkstederne er forbeholdt skolens pedel. Det bør ændres”, siger Jesper Beinov og fortsætter:

”Efterskolerne i Danmark er jo forbundet med civilsamfundet, med stærke traditioner og følelser, så derfor risikerer kommissionens forslag nemt at strande i en debat om ”for eller imod efterskoler”. Det ønsker vi ikke, for vi har ikke tid til at vente med at løse manglen på faglærte”.

- PiB