Ny solfangerteknologi ser dagens lys

Møn er blevet hjem for en ny super-solfanger, hvor sollys, plastfolie og en glasplade er hovedingredienserne. De højteknologiske brændeglas med en specialdesignet folie samler solens stråler og sender varmen ud til 250 lokale husstandes radiatorer.

144 nye super-solfangere skal producere bæredygtig varme. Foto: Thomas Tolstrup..

”Det er et nyt kapitel i den grønne omstilling, vi i dag åbner. I modsætning til biomasse eller naturgas, som der typisk anvendes i varmeproduktionen, så har solvarme ingen afbrænding eller CO2-udslip. Og hvis solfangerne viser sig at fungere efter planen, så vil denne teknologi også kunne sælges i resten af verden,” forklarer Lars van Hauen, innovationsdirektør i energiselskabet E.ON.

Han pointerer, at solvarmen lagres i en varmetank, så anlægget kan levere solvarme døgnet rundt til 250 lokale husstande. Anlægget består af brændeglas med en specialdesignet folie, der samler solenergi.

Solfangerne er 3,5 meter høje og roterer på en sokkel, så de hele tiden står vinkelret mod solen. Solvarmeanlægget forventes at producere omkring en fjerdedel af det lokale varmebehov, svarende til 8.900 MWh om året.

Dansk design
Selve varmeteknologien er udviklet af den nordsjællandske iværksættervirksomhed Heliac, der har arbejdet på at udvikle produktet siden 2014. Andre anlæg med såkaldt ’concentrated solar power’ bruger spejle, hvorimod Heliacs folie kan masseproduceres og på længere sigt få udgiften til solanlæg ned.

”Vi har arbejdet på at udvikle og forfine solfangerteknologien i snart fem år og har de sidste tre år samarbejdet med E.ON om at etablere vores første solfangeranlæg. At se det stå færdigt og producere bæredygtig varme til E.ON’s varmekunder er virkelig stort for os”, siger Henrik Pranov, administrerende direktør i Heliac.

Han forventer, at de nye solfangere vil gøre solvarme billigere end både biomasse og de fossile alternativer. Og Lars van Hauen mener også, at solfangerne kan leve op til denne forventning:

”Når solen skinner, vil den altid være den billigste og reneste varmeform. Derfor er det vores ambition at opstille flere solvarmeanlæg ved vores varmeværker. Og gerne i samarbejde med Heliac, der har vist sig at være en god samarbejdspartner selvom det er deres første projekt i så stor en skala”.

Læs også: Gladsaxes svømmehaller får solceller på taget

De nye solfangere blev indviet under et åbent hus-arrangement i Lendemarke den 20. maj, hvor lokalborgere, varmekunder og borgmesteren, Mikael Smed (S), var inviteret.

- SDN

Installator.dk

RL Ventilation omorganiserer for at tage næste vækstspring

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Brancheforening: Brug for national strategi for energilagring

Installator.dk

Rigsrevisionen i skarp kritik af Energinet og ministerie

Installator.dk

Elforbruget satte rekord i Østdanmark i 1. kvartal

Installator.dk

Grundfos i Kina: Hårdere konkurrence år for år.

Installator.dk

Fusion skal skabe komplette lys- og styringsløsninger

Installator.dk

Tekum i markant vækst: Ansætter 90 nye medarbejdere

Installator.dk

Danske særkrav bremser solcellemarkedet

Installator.dk

TROX indgår landsdækkende serviceaftale med Nordelektro

Installator.dk

Batterier, integration og grøn omstilling i fokus hos Lemvigh-Müller

Installator.dk

Elprisen i marts den højeste siden energikrisen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle