Ny varmepumpe til 40 millioner kroner skal sikre CO2-neutral varme til Assens

10.000 husstande kan i 2021 modtage varme fra Assens Fjernvarmes nye energivenlige varmepumpe. Assens Fjernvarme har med Assens Kommune underskrevet en klimapartneraftale, der skal hjælpe med at opnå Parisaftalens mål og blive CO2-neutral inden 2050.

Fredag den 18. september er der rejsegilde på bygningen, der skal huse en ny, bæredygtig varmepumpe i Assens. Til rejsegildet var inviteret lokale håndværkere, der har været med til opførelsen, Assens Fjernvarmes bestyrelse og repræsentanter fra kommunen, herunder borgmester Søren Steen Andersen, der her underskriver kommunens klimapartnerskab med Assens Fjernvarme. Foto: Assens Kommune..

1500 husstande om vinteren og 8.500 husstande om sommeren kan fra 2021 modtage varme fra Assens Fjernvarmes nye energivenlige varmepumpe.

Det klimavenlige tiltag blev underskrevet den 18. september af Assens Fjernvarme og Assens Kommune.

Med partnerskabet forpligter Assens Kommune som varmeplanmyndighed sig til at bidrage til at afvikle den individuelle gas- og olieopvarmning og understøtte omstillingen til CO2-neutral varmeforsyning.

Læs også: 28.000 kroner i tilskud til ny varmepumpe

Til gengæld vil Assens Fjernvarme arbejde for at øge sit forsyningsområde, så varmeforsyningen i flere husstande i Assens Kommune kan omstilles fra oliefyr og naturgas til CO2-neutral fjernvarme.

”De kommende år skal der ske nogle store konverteringer, idet boligopvarmning baseret på fossile brændsler udfases. Vi har derfor store forventninger og ønsker til samarbejdet, som vi håber, kan bidrage til at løse klimaudfordringerne og effektivisere samt udbygge fjernvarmeområdet”, siger Marc Roar Hintze, direktør hos Assens Fjernvarme i en pressemeddelelse fra Assens Kommune.

Assens Fjernvarme vil løbende arbejde for at udvikle og transformere sine energianlæg på en sådan vis, at CO2-udledning på sigt elimineres.

Borgmester Søren Steen Andersen glæder sig over samarbejdet og den nyligt fastlagte aftale:

”Vi vil klima i Assens Kommune. Det har vi vist i vores Vision 2030, vores deltagelse i klimanetværket DK2020 og senest med den budgetaftale, vi netop har indgået”.

Læs også: Varmepumper kan gøre brød, kiks og leverpostej mere klimavenlig

Varmepumpen udnytter energi fra udeluften og omdanner denne til varmt fjernvarmevand med en virkningsgrad på næsten 150 procent. Dette kommer, udover bæredygtig varme, til at give fjernvarmens kunder en årlig besparelse på varmeregningen. Det samlede nye varmepumpeanlæg koster 40 millioner kroner at bygge og er finansieret via fjernvarmekundernes egne varmeregninger. Varmepumpen forventes at stå færdig i foråret 2021.

-CH

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Supersygehus sikrer strømforsyning uden klimaskadelig SF6-gas

Ecofoss/Green:ID

Sponseret

Thoravej 29 – prisbelønnet kontorbyggeri med bæredygtig specialbelysning

Relateret indhold

16.10.2025Installator.dk

AO og Daikin trykker på speederen med kontante tilskud

15.10.2025Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

📣 Fjernvarmeunits til ny Vølund kollega

15.10.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric deltager ved Dansk Fjernvarme Landsmøde 2025

07.10.2025GF Building Flow Solutions (Uponor A/S)

Sponseret

Nye Smatrix termostater – skabt til holdbarhed og stil

03.10.2025Installator.dk

Godt nyt til jordvarme-virksomheder

01.10.2025Installator.dk

Ny direktør hos Sønderborg Varme

29.09.2025KUDSK Service

Sponseret

Effektiv ventiludskiftning på Struer Energis 12” fjernvarmeledning

25.09.2025Installator.dk

Fjernvarmen i København fylder 100 år – og er på vej til at blive helt grøn

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle