Nye krav giver gode muligheder for virksomheder, der installerer bygningsautomatik

Hidtil har det kun været bygninger med et varme- eller kølehov på 290 kW eller mere, der skal have installeret sammenhængende bygningsautomatik. Kravet gælder for alle nyopførte bygninger, men også for eksisterende bygninger, hvis det er økonomisk rentabelt. 

Men når grænsen fra nytår flyttes til 70 kW vil det betyde en øget efterspørgsel efter bygningsautomatik, forudser John Hegelund, der er formand for KNX National Group Denmark og til daglig Product og Marketing Specialist på området hos ABB. 

”Det nye krav betyder, at det nu også kommer til at omfatte mindre bygninger, hvor der helt sikkert bliver brugt en masse stand-alone-løsninger i dag. Med det skærpede krav skal man have installeret sammenhængende bygningsautomatik. Derfor er jeg ikke tvivl om, at efterspørgslen vil stige, men det kommer også til at stille nye krav til bygningsejerne, fordi der er jo nogen, der skal drifte disse anlæg,” siger John Hegelund. 

Han peger på, at et stand-alone-anlæg typisk først kræver en indsats, hvis det holder op med at virke. 

”Så kan man ringe til elektrikeren. Men en sammenhængende bygningsautomatik løsning kræver, at nogen skal holde øje med alarmer og være proaktive i forhold til at udbedre eventuelle fejl i stedet for at vente, til det måske slet ikke virker.” 

Men allerede fra 1. januar 2025 vil stand-alone-løsninger ikke leve op til kravene i Bygningsreglementet for bygninger (eks. boliger) med et varme- eller kølebehov på 70 kW eller mere, fordi bygningsautomatikken skal være et sammenhængende system, der kan overvåges og betjenes fra den samme brugerflade. De krav understøttes af KNX-standarden, der er udbredt til bygningsautomatik i de professionelle løsninger. 

Det skyldes bl.a., at den er åben og global og understøttes af en lang række af de store leverandører på området, som f.eks. ABB, Siemens, Schneider Electric. 

 ”Hos ABB er vi stærke på KNX-standarden, som er en global, åben standard inden for bygningsautomatik. Herhjemme startede den som KNX- lysstyring, hvor den er meget stærk, men den kan også styre varme og køl i forskellige lokaler – det man kalder IBI-zoner i en bygning. Og så er det samme protokol, man bruger i alle rummene, så der ikke skal laves signaludveksling mellem forskellige systemer. Det er helt klart en af fordelene ved at benytte KNX-standarden,” siger John Hegelund. 

 ABB har taget sin egen medicin og proppet sit nye hovedsæde med al den bygningsautomatik, som virksomheden gerne vil sælge til sine kunder. Bygningen, der om kort tid også får installeret solceller og batterier, har et betydeligt lavere energiforbrug i forhold til de to ældre lokationer med nogenlunde samme samlede bygningsstørrelse.   
 På de gamle lokationer var det samlede energiforbrug på 2.215 MWh, mens det i det nye domicil i Middelfart ligger på 647 MWh, dvs. et reduceret energiforbrug på 71 procent