NyEnergi center i Slagelse taget i brug

Lemvigh-Müller åbnede mandag den 4. februar sit andet NyEnergi center på Kongstedvej i Slagelse. Centeret, der er over 500 m2 stort, er indrettet med stande og produkter fra 25 producenter, som sætter fokus på energirigtige løsninger til både byggeriet, industrien og det private hjem.

- Lemvigh-Müller vil bruge NyEnergi centrerne til at udvikle og styrke vores position inden for fremtidens energiformer og tekniske løsninger. Centrerne skal overfor installatørerne synliggøre de mange forretningsmuligheder, der er inden for blandt andet indeklima, energibesparelser og komfort til bolig- og erhvervsbyggeriet. Vi håber, at vores kunder på Sjælland bliver flittige brugere af centeret i Slagelse, og både vi og leverandørerne står parate til at fortælle mere om de mange energibesparende løsninger, som man kan sammensætte til sine kunder, fortæller divisionsdirektør Rene Keller, Lemvigh-Müller.

Planer om kurser og undervisning

Det er også meningen, at centrene skal bruges til forskellige kursus- og undervisningsaktiviteter, så alle Lemvigh-Müllers medarbejdere og kunder hele tiden kan holde sig ajour med udviklingen på dette vigtige område.

- Hos Lemvigh-Müller er vi stolte over sammen med producenterne at kunne tilbyde de lokale installatører et center, hvor de kan vise deres kunder en bred række produkter og løsninger, der giver et godt overblik over, hvordan man kan sænke elforbruget og højne komforten med eksempelvis energibesparende belysning, solceller, varmepumper og varme & ventilation, tilføjer Rene Keller.

Mere fra...

10.04.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller skærer ned på emballagen sammen med producent og installatør

01.03.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

VAERK – konkurrencedygtig belysning til dine krævende opgaver og projekter

28.02.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller flytter ESG fra tanke til handling

26.10.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Monteringsvenligt og alsidigt brandmateriel beskytter Danmarks største parkeringshus

28.03.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Værktøjsvogne med system effektiviserede indkøb og gav bedre trivsel hos travle maskinbyggere

07.11.2022Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Vi er din videnspartner på bæredygtighed