Nyt direktiv kræver nyt energimærke: Rapport peger på tre veje til en stærkere ordning
EU’s opdaterede bygningsdirektiv, som blev vedtaget i Europa-Parlamentet i 2024, skal nu omsættes til dansk lovgivning – og det åbner døren for en nødvendig revision af den danske energimærkningsordning. Det konkluderer en ny rapport på baggrund af input fra en række aktører med tæt tilknytning til energirenovering og byggeri.
Foto: AI
Rapporten, som er udarbejdet af Kile Kommunikation med deltagelse fra DI, Energiforum Danmark, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, SYNERGI, TEKNIQ og VELTEK fokuserer på, hvordan energimærket kan styrkes og moderniseres, så det i højere grad bliver et relevant og brugbart værktøj i både privat og professionelt byggeri.
Rapporten peger på tre veje til et bedre energimærke.
Energimærket skal segmentes
Der skal udvikles separate mærkningsmodeller for enfamiliehuse og for større bygninger som kontorbyggeri og etageboliger. De forskellige bygningstyper har vidt forskellige behov, og segmentering kan sikre større præcision og anvendelighed.
”En stor erhvervsejendom og et klassisk enfamilieshus har ikke meget tilfælles udover døre og vinduer. Derfor giver det god mening at segmentere energimærkeordningen, så den bliver mere retvisende. Kravene til bygninger er blevet skærpet, og det skal kunne aflæses i energimærket, så man kan bruge det aktivt i daglig drift, vedligehold og forbedringer. Det kommer både installatører og ejendomsejere til gavn,” siger Asser Tønnesen, klima- og energipolitisk konsulent i TEKNIQ.
Øget digitalisering og dynamik
Med det nye direktiv bliver det muligt at opdatere energimærket mere fleksibelt og i tættere samspil med bygningsejeren. Det betyder, at opdateringer – eksempelvis efter en renovering – kan ske hurtigere og billigere.
”Det ville være optimalt at etablere en energimærkeordning, der er digital, så man kan koble data fra energimærket med bygningernes faktiske forbrug. På den måde kan man få retvisende beregninger af, hvilke energibesparelser, der betaler sig, fremfor at få anvist energibesparelser på baggrund af standardværdier,” siger Asser Tønnesen.
Større fokus på installationer og indeklima.
Det fremhæves, at tekniske installationer som ventilation, varmesystemer og bygningsautomatik fremover skal vægte højere i energivurderingen. Samtidig skal mærket også omfatte kvaliteten af indeklimaet, hvilket i rapporten anses som både relevant og omkostningseffektivt – især hvis energimærket differentieres efter bygningstype.
”Det er utroligt nyttigt for brugerne, at energimærket fremover skal indeholde en vurdering af det eksisterende indeklima og forslag til forbedringer. Der er mange som ikke nødvendigvis ved, hvad de skal gøre for at forbedre indeklimaet, og de får nu nogle konkrete input i hånden. Det vigtige er, at der skal findes en god måde at gøre dette, som både er værdiskabende og ikke for omkostningstung” siger Lennart Østergaard, sektionschef og interim direktør i VELTEK.
Behov for ny lancering
Et centralt punkt i rapporten er, at en ny version af energimærket bør relanceres tydeligt over for især den professionelle målgruppe: Installatører, rådgivere, ejendomsudviklere og bygningsadministratorer. For denne målgruppe kan mærket være et konkret værktøj i den daglige drift og ved planlægning af renoveringer.
Implementeringen af rapportens anbefalinger vil kræve investeringer – eksempelvis i efteruddannelse af energikonsulenter og i udvikling af nye digitale platforme. Men på længere sigt peger rapporten på en markant forbedret balance mellem omkostninger og værdi: Et mere brugervenligt og retvisende mærke vil fremme energirenovering og dermed accelerere den grønne omstilling.
Derfor vurderer rapporten, at især forslagene om digitalisering, segmentering og større fokus på tekniske installationer og indeklima kan skabe betydelig merværdi – uden at medføre uoverkommelige omkostninger.
EU´s reviderede bygningsdirektiv opstiller et forpligtende mål om, at bygninger skal energieffektiviseres og at energiforsyningen skal omlægges til vedvarende energi over de næste 25 år, således at bygningsmassen samlet set bliver nulemissionsbygninger.
I Danmark er der truffet politisk beslutning om at gennemføre en flerårig proces med en forenkling af bygningsreglementet, der samtidig skal sikre hurtigere og smidigere adgang til brug af nye grønne byggematerialer.