OK klar til at udbrede varmepumper til virksomheder

OK har fået del i Energistyrelsens grønne støtteordning, og den skal bruges på at sætte gang i udbredelsen af varmepumper til virksomheder.

OK har fået del i Energistyrelsens støtteordning, der skal fremme udbredelsen af varmepumper til virksomheder. Foto: OK/Steen Knarberg. .

Det kundeejede energiselskab OK har fået tildelt en sum penge fra Energistyrelsens støtteordning, der skal bruges til at fremme den grønne omstilling til varmepumper. Pengene skal bruges til at udvikle og forbedre de energivenlige varmeløsninger, så der bliver mulighed for at udbrede varmepumper til endnu flere virksomheder. Og det glæder OK’s markedschef, Klaus Kjær:

”Det falder rigtig godt i tråd med vores kundevenlige strategi og ønske om at komme med nye løsninger, der udfylder vores kunders behov", siger Klaus Kjær.  

Læs også: Dansk Byggeri: Varmepumpernes succes kræver stabil støtte

Ud over OK er også to andre leverandører af varmepumper blevet valgt til at få del i den 11 millioner kroner store pulje. Pengene skal hos alle tre leverandører gå til at fremme udbredelsen af varmepumper til virksomheder. Konceptet minder dermed om den støtteordning, Energistyrelsen iværksatte sidste år for at udbrede varmepumper til boligejere.

Det var den ordning, der også gjorde det muligt for boligejerne at få varme fra en varmepumpe på abonnement. Og abonnementsmodellen vil nu også blive aktuel for op til 375 virksomheder.

Læs også: Tekniq kritiserer støtte til varmepumper på abonnement

Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), kalder omstillingen i energiproduktionen en vigtig del af Danmarks grønne omstilling:

"For nylig nedsatte vi elvarmeafgiften, og nu viser vi virksomhederne, at varmepumper er sund fornuft på bundlinjen, der samtidig luner i klimaregnskabet. Og derfor håber jeg også, at ordningen kan være med til at sparke gang i markedet for varmepumper på abonnement i virksomheder, så de får flere tilbud at vælge imellem, når de vil udskifte deres oliefyr med en klimavenlig varmepumpe", skriver ministeren i en pressemeddelelse.

Læs også: KAB: Det er nødvendigt at investere i nye varmeanlæg

Med udsigt til den økonomiske støtte fra Energiministeriet arbejder OK nu på at udarbejde et koncept, som selskabet vil tilbyde erhvervskunderne i løbet af 2018:

"På samme måde, som vores finansieringsmulighed på konceptet 'OK Nærvarme' har givet boligejere en mulighed for at erstatte olie eller gas med en varmepumpe, får virksomheder nu en lignende mulighed. Med støtten, vi får fra Energistyrelsen, bidrager vi i fællesskab til at fremme den grønne omstilling", siger Klaus Kjær.

-CHM

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Dansk Fjernvarmes Landsmøde

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle