Omstilling af vores samfund til strøm giver nye rekorder
Solceller på marker og hustage producerede over 406 GWh strøm i april. Det er 55 procent mere end i april sidste år og nok til at dække 100.000 husstandes årlige elforbrug. Det viser en opgørelse fra Green Power Denmark på baggrund af Energinets statistik.
Solceller producerer bedst, når det er køligt og solrigt, som det har været i april. Samtidig er der inden for det seneste år blevet opført mange nye solceller på marker og tage.
”Solceller giver nu et væsentlig bidrag til elproduktionen. Det er godt for klimaet, og det er godt for forbrugerne”, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark.
Solcellerne producerer mest midt på dagen, hvor virksomhederne arbejder for fuld kraft. Solcellerne leverer på nogle dage så meget strøm, at det presser elprisen ned. Og det er til gavn for både virksomheder og almindelige forbrugere, som slipper billigere. Solcellerne producerede 405,6 GWh (405,6 millioner kWh) i april. Det er 55 procent mere end i april sidste år. Og det er 40 procent mere end i den hidtidige rekordmåned, som var juni 2022. Solcellernes produktion i april i år svarer til det årlige strømforbrug i over 100.000 husstande.
April bød også på flere nye dagsrekorder. Den 21. april producerede solcellerne 19,1 GWh, og når man kigger på top-5 over dage med mest solproduktionen ligger de alle i uge 16 i år.
I 2022 dækkede solenergi seks procent af Danmarks totale elforbrug. I 2023 forventer Energistyrelsen, at solproduktionen stiger til 10 procent af elforbruget.
”Denne rekord bliver forhåbentlig slået meget snart, og vi skal glæde os over alle fremtidige rekorder. Vi er i gang med at omstille vores samfund til at køre på strøm, og det skal selvfølgelig være grøn strøm fra solceller og vindmøller”, siger Thomas Aarestrup Jepsen.
Rekorderne kommer på baggrund af, at der er blevet opført meget ny solkapacitet i 2022. Den seneste (foreløbige) opgørelse viser, at den samlede kapacitet er 3,3 GW i dag mod 1,9 GW i starten af 2022.
Solcelleanlæggene bliver dog opført i en lavere hastighed end tidligere. Det skyldes, at der har været stigende omkostninger til materialer, jord og tilslutning til elnettet.
Læs også: Grønt lys til flere vindmøller på havet
Derudover udestår en række politiske beslutninger. Der mangler endnu en national solcellestrategi, en beslutning om de såkaldte energiparker på land og om den fremtidige beskatning af landbrugsjord med vedvarende energianlæg på.
”Der er meget, som skaber usikkerhed for de udviklere, som ønsker at investere i et solcelleanlæg. Det er vigtigt, at der bliver truffet nogle politiske beslutninger snarest, så vi kan få opført flere solcelleanlæg – til gavn for den grønne omstilling, klimaet og forbrugerne. Og så er der brug for et byrdestop”, siger Thomas Aarestrup Jepsen.
Regeringen har nedsat to arbejdsgrupper i den nye nationale energikrisestab, NEKST, hvor en af arbejdsgrupperne har fokus på at få mere vedvarende energi på land. Det er Green Power Denmarks ambition at bistå staben, så der kommer gang i den politiske beslutningsproces.
Fakta:
• Produktionen af strøm fra solenergi er opgjort via Energinets EnergiDataService, der opgør elproduktionen i Danmark fordelt på produktionstyper. Alle beregninger er foretaget af Green Power Denmark.
• I 2022 producerede Danmark ca. 2,1 TWh strøm fra solceller og ca. 19,0 TWh strøm hav- og landvindmøller. Tilsammen udgjorde det 21,1 TWh eller 60 procent af det danske elforbrug i 2022.
• I Energistyrelsens fremskrivning Analyseforudsætninger 2022 (AF22) forventer de, at elproduktion fra solceller vil stige til ca. 3,7 TWh i 2023. I starten 2022 viste an AF22, at solkapaciteten var 1,853 GW eller ca. 1,9 GW. Foreløbige opgørelser fra Energistyrelsen viser, som Green Power Denmark har fået indsigt i, viser, at kapaciteten er steget til 3,26 GW.
• I Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 blev aftalepartierne enige om at firedoble den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 i forhold til 2021 niveauet. I Aftalen står der, at Det kan for eksempel ske ved at tidoble kapaciteten af solceller til cirka 20 GW ultimo 2030 og fordoble kapaciteten af landvind til cirka 8,2 GW ultimo 2030.
- PiB