Opdateret software til beregning af el-installationer
Schneider Electric udgiver ny version af projektværktøjet Ecodial Advance Calculation 4.4.
Schneider Electrics opdaterede udgave af projektværktøjet er godt nyt for rådgivende installatører, el-installatører, tavlebyggere og entreprenører. Foto: Schneider Electric..
Programmet Ecodial Advance Calculation version 4.4 fra Schneider Electric kommer i en opdateret udgave. Den nye version gør det nemt og hurtigt for fagfolk i el-branchen at træffe de rigtige valg til alle opgaver lige fra dimensionering af installationen til valg af komponenter.
Derudover gør programmet det nemt at dokumentere den færdige installation i en rapport, der opfylder internationale normkrav. Den nye version af programmet byder på en række nye features og optimeret data-eksport.
Programmet er bygget op omkring en intuitiv og grafisk brugerflade, så det er nemt at bruge databasen i programmet. Her ligger alle de informationer og tekniske data, der er brug for til at beregne kortslutningsstrømme, spændingsfald, kabeldimensionering og selektivitetsanalyser.
Programmet kan downloades gratis her.
-KLZ