Optisk spektrumanalysator klarer lange bølgelængder
Melbye Skandinavia har netop lanceret den nye optiske spektrumanalysator Yokogawa AQ6375 i Danmark.
Melbye Skandinavia har netop lanceret den nye optiske spektrumanalysator Yokogawa AQ6375 i Danmark. Analysatoren er, hedder det fra Melbye, det første bordinstrument, der ud over telecom-bølgelængder også dækker lange bølgelængder over to ìm.
Melby oplyser, at de har udviklet instrumentet med blandt andre forskere og udviklingsingeniører for øje. Måling af lange bølgelængder kan nemlig bruges inden for forskning og udvikling af højtydende laser-lyskilder samt optiske komponenter inden for molekulær spektroskopi, detektering af luftarter, medicinsk diagnosticering og behandling, materialebearbejdning, kommunikation i rummet, faststoflasere og sikkerhedssystemer.
Analysatoren skulle have en opløsning på mellem 0,05 nm og 2 nm samt en følsomhed på 70 dBm.