Overenskomstforhandlingerne indledt på VVS-området

Både arbejdsgivere og -tagere ser frem til konstruktiv dialog om de næste års spilleregler for branchen og tror på mulighederne for at nå i mål med en aftale til fordel for begge parter.

Fra venstre ses formand Henrik Fugmann, underdirektør Thorkild Bang, administrerende direktør Niels Jørgen Hansen, alle fra Tekniq Arbejdsgiverne, næstformand Niels Braaby, forbundsformand Henrik W. Petersen, begge fra Blik- og Rørarbejderforbundet, og forhandlingssekretær Keld Bækkelund Hansen, Dansk Metal. Foto: Jeppe Carlsen. .

Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne har indledt forhandlingerne om den kommende VVS-overenskomst.

De seneste tre gange er det ikke lykkedes at nå til enighed om en overenskomst på VVS-området. Alligevel var der optimisme, da forhandlingerne begyndte.

”Vi har især det seneste år haft en positiv dialog med arbejdstagersiden, hvilket ikke mindst blev understreget af, at vi tilbage i marts sidste år kunne indgå en aftale om et supplerende akkordsystem på VVS-området. Det giver mig en tro på, at vejen er åbnet mod en fælles overenskomstaftale for de kommende år”, lyder meldingen fra Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne.

Også Blik- og Rørarbejderforbundet ser frem til de kommende overenskomstforhandlinger.

”Det går godt i installationsbranchen, så vi ser frem til nogle gode og konstruktive forhandlinger. Sammen med arbejdsgiverne har vi et fælles ansvar for at udvikle og forbedre overenskomstsystemet, så det giver fremgang for alle. Vores mål er et resultat, som tilfredsstiller vores medlemmers forventninger. Det både tror og håber vi, at det vil lykkes at nå i mål med”, siger Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.

VVS-overenskomsten omfatter omkring 1.100 virksomheder med tilsammen omkring 11.000 medarbejdere.               

- JKK

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle