PANASONIC INTRODUCERER VOICE-BASERET PTZ-KAMERASTYRING MED SENNHEISER MIKROFONER
Panasonic PTZ-kameraløsninger med stemmebaseret kamerastyring kan nu automatisk skifte kamerafokus mellem forskellige talere takket være ny styring ved hjælp af Sennheizer-mikrofoner.
Panasonic fortsætter med at revolutionere AV-branchen med introduktionen af Panasonics PTZ-kameraløsninger med stemmebaseret kamerastyring. Sammen med Sennheiser-mikrofoner til stemmebaseret styring kan PTZ-kameraer nu automatisk skifte fokus mellem forskellige interviewpersoner eller talere. Med automatisk og rolig kamera-panning, er det en ideel løsning til onlinekonferencer, uddannelse eller undervisning, hvor kameraet automatisk skifter til for eksempel et spørgsmål fra en studerende under en forelæsning eller til en ny taler ved et bord under en konference.
Løsningen benytter PTZ-kameraer og TeamConnect Ceiling 2-mikrofoner fra Sennheiser, der styres centralt fra en controller på netværket. Panasonic benytter allerede selv løsningen i dag i sit Business Solution Centre Europe (BSC) med et styresystem fra Crestron, men andre løsninger kan også benyttes.
Intelligent bevægelse og stemmebaseret styring supplerer hinanden
Stemmebaseret styring åbner op for en lang række nye muligheder og kan benyttes sammen med Panasonics eksisterende automatiske bevægelsessporing og mulighed for ansigtsgenkendelsessoftware (AW-SF100/AW-SF200). Et eksempel kunne være en taler ved en konference, som bliver optaget via et PTZ-kamera via automatisk sporing, imens andre deltagere bliver filmet af et ekstra kamera, når de taler, ved brug af stemmestyring. Systemet kan også indstilles, så nogle talere prioriteres frem for andre. Clip-on mikrofoner kan også integreres i optagelsesplanen og prioriteres. En lille tidsforsinkelse kan ligeledes indstilles i PTZ-kameraet, så det kun panorerer, når der er et permanent lydsignal.
En taler behøver derfor ikke længere at have teknisk viden eller have en kameraoperatør eller lydekspert til stede. Fokus kan i stedet placeres på præsentationen, mens optagelsen finder sted i baggrunden.
Sparer ressourcer og er en sikker investering
Virksomheder, der allerede bruger Panasonics PTZ-kameraer, Sennheiser-mikrofoner eller mediecontrollere, kan drage fordel af løsningen. Forskellige kameraer og mikrofoner kan kombineres afhængigt af rummets størrelse og anvendelse. En Sennheiser TCC2-mikrofon kan dække et rum, der måler 60 m2. Flere mikrofoner er nødvendige for større rum.
"Der er i øjeblikket et stort behov for automatiserede AV-løsninger af høj kvalitet. Bestyrelsesmedlemmer og politikere er afhængige af onlineformatet til møder, pressekonferencer, osv., og skoler og universiteter underviser også mere og mere digitalt," siger Guilhem Krier, Panasonic Head of New Business and Market Development på MEBD & DSC Business Units. "Den lydbaserede styring af vores PTZ-kameraer øger niveauet for automatisering og gør håndteringen behagelig. Begge giver store fordele.”
"Virksomheder og organisationer skaber flere og flere rum og studier, der er specielt dedikeret til onlinekonferencer," forklarer Marco Schulz, Sales Engineering Manager på Panasonic. "Fordelene ved AV-sessioner af høj kvalitet kommer også til at påvirke vores liv i fremtiden. Eksperter taler om nye hybridløsninger, det vil sige den permanente overgang mellem regelmæssige åbne konferencer og online møder.”