Planlægning i fem dimensioner på stort SDU-projekt

Bravida Danmark har den samlede teknikenterprise på det nye sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet (SDU) i Odense og er i gang med det omfattende byggeri efter en lang og grundig planlægningsproces.

”Opgaven omfatter installation af el, lys, ventilation og sikring, men også et avanceret sprinkleranlæg, som udføres som højtryksvandtåge”, siger Dorthe Hougaard. Foto: Bravida..

Der tænkes ikke bare stort, men også nyt, når SDU Sund – SDUs nye sundhedsvidenskabelige fakultet – bygges direkte sammen med Odense Universitetshospital (OUH) som én samlet enhed. Konstellationen mellem supersygehus og moderne forsknings- og uddannelsesinstitution ventes at give begge en lang række muligheder. Dels i form af styrkede synergi- og samarbejdsmuligheder, dels i form af muligheder for at optimere samspillet mellem de to institutioner til gavn for forskning, uddannelse og innovation.

Fakta om byggeriet af SDU Sund og Nyt OUH

• SDU og Nyt OUH bliver bygget sammen på Campus Odense via den nye bygning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Nyt SUND.
• Når byggeriet står færdigt, vil man kunne gå 1,3 km. fra SDUs hovedindgang i nord til Nyt OUHs hovedindgang i syd under ét tag.
• Det samlede byggeri vil være på over 500.000 kvadratmeter.

SDU Sund udgør 50.000 kvadratmeter af byggeriet, og der er tænkt nyt i både planlægnings- og byggefase. Eksempelvis har bygherren, Vejdirektoratet, entreret med få, men store entreprenører til hver af byggeriets elementer. Tanken er, at færre parter vil forenkle koordination og optimere planlægning på det overordnede niveau. Det skærper kravene til den enkelte entreprenør, herunder til Bravida Danmark A/S, der står for at installere den samlede – og ganske omfattende – teknikpakke på SDU Sund.

”Opgaven omfatter installation af el, lys, ventilation og sikring, men også et avanceret sprinkleranlæg, som udføres som højtryksvandtåge. Vi monterer også solceller på taget”, siger Dorthe Hougaard, afdelingschef hos Bravida Danmark A/S.

”Dertil kommer den styringstekniske del, som er ret avanceret. Her samles kontrol over energi, tryk og balancer, så alt hænger sammen – lige fra udvendig solafskærmning til rumstyringsautomatik og overvågning”, tilføjer hun.

Særlige krav og smal adgangsvej
Installationsarbejdet skal foregå i specifik rækkefølge for at minimere spildtid samt risiko for fejl og tilbageløb. Det kræver, at Bravida koordinerer indsatsen nøje med de øvrige entreprenører; MT Højgaard på beton og byggeri samt Guldfeldt, der står for aptering, herunder facade, gulve og lofter. Dorthe Hougaard bemærker desuden, at det overordnet stiller særlige krav til Bravidas installationsmæssige kompetencer.

”Laboratoriesiden og de sektioner, hvor man afvikler bioforsøg, er eksempler på områder, hvor der stilles skrappe krav til præcision og funktionalitet. I de såkaldte dyrestaldsområder og i nogle af laboratorierne vil der således blive installeret luftsluser med nøje regulering af overtryk og undertryk for blandt andet at eliminere risiko for krydskontaminering med mikroorganismer mellem laboratorier og omverden. Her er det ikke kun afgørende, at ventilationen installeres og fungerer 100 procent korrekt – men også at bygningsdelen er helt tæt. Så det vil både stille krav til installations- og bygningsdelen. Ellers et stort byggeri som mange andre. Vi skal samle et stort hold af medarbejdere, men det har vi prøvet mange gange før”, konstaterer Dorthe Hougaard.

”Det er kendetegnende for det samlede SDU Sund-projekt, at planlægningsfasen har været usædvanligt lang – godt halvandet år – mens selve byggefasen vil være mere kompakt. Samtidig er adgangsvejene en potentiel flaskehals, fordi der er relativt begrænset plads ind og ud af byggepladsen. Det kommer til at stille krav til den indbyrdes koordination mellem de tre aktører på entreprenørsiden, og det er vi alle sammen meget opmærksomme på”, siger hun.

Planlægning i 5D er en – i hvert fald for mig – relativt ny disciplin, der stiller krav til os som entreprenører.

Dorthe Hougaard

LÆS OGSÅ: Bravida Danmark skal energirenovere for Aarhus Kommune

Planlægning modellerer byggeri, tid og økonomi
Det er Vejdirektoratet, der forestår planlægningen og gennemførelsen af SDU Sund-byggeriet, og her har man valgt at arbejde med såkaldt femdimensionel modellering for at øge effektivitet, optimere økonomistyring og minimere risikoen for, at tidsplanen skrider. Det indebærer klassisk 3D-modellering af alle byggeriets fysiske elementer og installationer, mens den fjerde dimension er minutiøs kortlæggelse af den tid, hvert enkelt element tager at bygge. Endelig kommer femte dimension i form af det økonomiske aspekt, hvorfor man sætter konkret pris på alle dele af projektet.

”Planlægning i 5D er en – i hvert fald for mig – relativt ny disciplin, der stiller krav til os som entreprenører. Men det er en spændende måde at anskue processen på, og jeg kan godt se perspektivet i det”, siger Dorthe Hougaard.

I skrivende stund er Bravida kun i begrænset omfang kommet i gang med sin del af projektet. Men det sker snart, da første del af SDU Sund – der ligger mod sygehuset – er ved at have tæt tag, mens den del, der ligger mod det øvrige SDU, er ved at være færdig med kælderdelen, og ”i den midterste del er der et meget, meget stort hul i jorden”, som Dorthe Hougaard konstaterer.

Endnu et særkende ved SDU Sund er, at byggeriet er delt op i sektioner med talrige fællestræk, som planlægges at skulle bygges som helheder. Herved håber man at drage fordel af en gentagelseseffekt, idet det i betydeligt omfang vil være de samme ansatte og projektansvarlige fra hver enkelt entreprenør, der står for eksempelvis administration, laboratorier, undervisningslokaler og auditorier.

”Tanken er at minimere indkøringsperioder undervejs, når hvert enkelt hold når at blive fortrolige med eksempelvis krav, udformning og materialer, der er relevante at kende for hvert enkelt element. Vi ved naturligvis endnu ikke, hvordan det kommer til at fungere i praksis, men ideen er god”, mener Dorthe Hougaard.

2ctrl ApS

Sponseret

2CTRL er landets førende virksomhed inden for KNX

Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

Relateret indhold

20.12.2024Installator.dk

Pengeregn over TEKNIQ-medlemmer

20.12.2024Inspectly ApS

Sponseret

Kvalitetsklubben: Styrk dit byggeprojekt med skarp intern kommunikation

20.12.2024Carlog System

Sponseret

Carlog System ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

19.12.2024Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

AO’s klimamål sætter en ny standard for grossisterne

19.12.2024Installator.dk

Stejl læringskurve koster dyrt for nystartet VVS-installatør

18.12.2024Wieland Electric A/S

Sponseret

Vi byder Thomas Bøgh Laursen velkommen til Wieland Electric A/S!

17.12.2024METRO THERM A/S

Sponseret

METRO THERM fusionerer med KVM-Genvex

17.12.2024Installator.dk

Solplus A/S bliver en del af InstallatørGruppen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle