Plejecentres utidssvarende brandalarmer kan koste liv
Et forsøg i DR-dokumentaren "Plejehjem i brand" viser, at mens en røgdetektor giver signal 1 minut og 43 sekunder efter at en brand er begyndt, så går der 3 minutter og 21 sekunder før termodetektoren advarer.
Det kan være forskellen på liv og død, om der hænger en varme-, røg, eller kombi-brandalarm på landets plejecentre.
Hvis det en varmedetektor, der sidder i loftet - eller termodetektor, som det også hedder - er der risiko for, at hjælpen kommer senere ved en brand, end hvis brandalarmen reagerer på røg.
Det skriver dr.dk og henviser til et forsøg i DR1-dokumentaren ”Plejehjem i brand”.
”Det drejer sig om at få en så tidlig detektering som mulig, så personalet kan nå at gribe ind. Sekunderne tæller, og det betyder noget. Et minut kan godt være forskellen på liv og død”, siger direktør hos rådgivningsvirksomheden, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Ib Bertelsen, til dr.dk.
Termodetektorer to min. langsommere
I dokumentaren giver røgdetektoren signal til personalet, 1 minut og 43 sekunder efter at en brand er begyndt i en seng. 10 sekunder senere alarmerer røgdetektoren brandvæsnet.
Termodetektoren advarer først personalet efter 3 minutter og 21 sekunder, mens brandvæsnet først bliver tilkaldt efter 3 minutter og 49 sekunder, altså næsten to minutter senere end røgdetektoren gør.
Termodetektorer er fuldt lovlige, men hvis der opstår en brand, er tiden altafgørende. Især når det drejer sig om brand på steder med gangbesværede ældre, der måske ikke selv kan komme ud.
Dokumentaren viser, at der på mindst 42 plejecentre i landet sidder termodetektorer. Der findes dog også mange ældreboliger, som slet ikke har brandalarmer.
Læs også: Brand og sikring på nyt markant hotel i København
Det gælder for mange ældreboliger opført før december 2004, hvor der indtil da ikke var lovkrav om brandalarmer. Derfor er det mange steder op til de ældre selv, om de vil betale for brandalarmer.
- JMA