Prysmian øger sin indsats mod nul CO2-emission

Investerer € 450 mio. inden 2022 til støtte for bæredygtighed, energiomstilling og digitalisering

Prysmian Group lancerer ​​et nyt projekt, der sigter mod at fremskynde opnåelse af nul CO2-emission. Meddelelsen blev offentliggjort til "Sustainability Day” den 23. november, et digitalt arrangement for interessenter hvor Prysmian topledelse delte koncernens vision, prioriteter og planer for bæredygtighed. Projektet sigter mod at sætte videnskabeligt baserede CO2 reduktionsmål for Prysmian Group, der vil omfatte både Scope 1 & 2 (egen organisation) og Scope 3 (værdikæden).

CO2 mål betragtes som videnskabsbaserede, hvis de er i overensstemmelse med det, som den seneste klimavidenskab antager samt er nødvendige for at nå målene i Paris-aftalen, om at begrænse den globale opvarmning. Prysmian Group støttes i projektet af Carbon Trust, en førende organisation, der hjælper virksomheder og regeringer med at realisere ambitiøse planer for en bæredygtig fremtid med lavt kulstofindhold.

”Som et offentligt selskab mener vi, at bæredygtighed skal være en del af vores DNA. Vi er fokuserede på at forbedre bæredygtigheden i vores forsyningskæde og i vores organisation samt på at udvikle ​​kabelteknologier til forsynings- og telekommunikationsnetværk, der er egnede til at understøtte overgangen til brug af vedvarende energikilder og en decarboniseret økonomi," siger Prysmian Group CEO, Valerio Battista.

Til 2022 har Prysmian planlagt at investere godt 450 millioner euro for yderligere at forbedre bæredygtigheden i sin organisation og forsyningskæde samt fremskynde udviklingen af ​​avancerede kabelteknologier, aktiviteter og services. Reduktion af energiforbruget, genanvendelse, sundhed og sikkerhed er nøglen til koncernens bestræbelser på at forbedre bæredygtigheden i sin forsyningskæde.

Overgangen til vedvarende energi handler om evnen til at overføre og levere energi fra et sted til et andet, som for eksempel fra offshore havvindmølleparker til storbyer eller industriområder. Prysmian Group er forpligtet til at støtte udviklingen af ​​grønnere og smartere elnet ved at levere innovative kabelteknologier egnet til længere afstande og havdybder, uden at gå på kompromis med en høj ydeevne og pålidelighed.

Mere fra...

24.04.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian investerer 1,8 mia. euro i kapacitetsudvidelse frem mod 2027

20.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Sirocco fiberkabler nu med 50-års levetid

12.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian partner op med project44 omkring skibsfragt

06.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian offentliggør 2023-årsresultat

05.03.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian skal kable Eastern Green Link 2

23.02.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian får ny visuel identitet