Prysmian sikrer sig halvdelen af det tyske kabelkorridor projekt

Skal levere et banebrydende ±525 kV HVDC ekstruderet underjordisk kabelsystem til en værdi af € 500 mio. til SüdOstLink Cable Corridor.

Den tysk-hollandske netoperatør TenneT TSO GmbH, har tildelt Prysmian Group en kabelkontrakt til SüdOstLink projektet i Tyskland, der bliver en af verdens længste underjordiske HVDC højspændingssystemer.

Kontrakten har en samlet værdi af cirka € 500 millioner afhængig af diverse optioner. Prysmian skal designe, fremstille, levere, nedgrave, sammenkoble, teste og idriftsætte et 2GW underjordisk kabelsystem i TenneT regionen, til den første del af den tyske korridor.

Prysmian skal levere et ±525 kV HVDC underjordisk kabelsystem, det første af sin slags, der benytter ekstrudering til et så højt spændingsniveau og stort lederkvadrat. Isoleringen vil bestå af Prysmians innovative P-Laser teknologi, der tillader højere driftstemperatur ved transmission af en 2GW effekt gennem et enkelt kabelsystem over en 250 km rute, fra Isar i Sydtyskland til Landshut ved Bayern.

Dertil skal Prysmian levere alt relateret kabeltilbehør samt et integreret PRY-CAM system til real-time måling og overvågning af partiel udladning (PD). Projektinstallationen vil blive optimeret ved hjælp af produktion af lange længder op til 2 km samt ledet og overvåget af et dedikeret lokalt projektteam.

Projektets færdiggørelse er planlagt til primo ​​2026.

"Vi er stolte over at støtte dette strategiske infrastrukturprojekt i Tyskland. Denne prestigefyldte kontrakt bekræfter vores ambition om at spille en strategisk rolle i skiftet mod en kulstoffri økonomi. Vi ønsker at drive energiovergangen fremad med smartere, mere pålidelige og mere bæredygtige løsninger. Det giver os stor tilfredshed at være involveret i udviklingen af ​​dette vigtige infrastrukturprojekt og at sikre denne milepæl i opgraderingen af ​​EU's elnet.” udtaler Valerio Battista, Prysmian Group CEO.

Med dette projekt udvider gruppen sit virke inden for underjordiske infrastrukturprojekter, da Prysmian ligeledes står for kabling af Piedmont-Savoy forbindelsen mellem Italien og Frankrig, INELFE forbindelsen mellem Spanien og Frankrig, ElecLink-projektet gennem Eurotunnelen mellem Frankrig og England og endelig ALEGrO forbindelsen mellem Belgien og Tyskland.

”Vores innovative og miljøvenlige kabelløsninger understøtter Tysklands grønne energiovergang med underjordiske kabler i stand til at transportere en høj effekt over længere afstande, fra Nordtyskland, hvor der genereres store mængder vedvarende energi til Sydtyskland, hvor industrien har behov for mere energi.” udtaler Hakan Ozmen, EVP for Project Business Unit hos Prysmian Group.

Ved at vælge P-Laser isoleringsteknologi anerkender TenneT fordelene ved dette innovative produkt baseret på HPTE (High Performance Thermoplastic Elastomer). Med en solid track-rekord inden for MV-applikation er det et fuldt kvalificeret isoleringsmateriale. P-Laser er velegnet til de højeste spændingsniveauer og sikrer en forbedret termisk ydeevne og høj indre pålidelighed. Dertil er det fuldstændigt genanvendeligt med kontinuerlig produktion uden afgasning, hvilket sikre en 30%* lavere CO2-emission sammenlignet med mere konventionel XLPE teknologi.

*beregnet med en forenklet LCA-metode.

Prysmian introducerede P-Laser tilbage i 2005. I dag masseproduceres det på flere af koncernens fabriksanlæg blandt andet i Delft, Holland på en dedikeret 10-52 kV linje. Højere spændingsklasser op til hhv. 110 kV, 150 kV, 320 kV, 525 kV og 600 kV produceres på koncernens fabriksanlæg i Gron, Frankrig og Pignataro, Italien. På verdensplan har Prysmian allerede leveret næsten 50.000 kilometer MV P-Laser. Koncernen anslår den samlede CO2 reduktion takket være P-Laser teknologien i 2020 vil være på mere end 1.100 tons.

Mere fra...

12.12.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian forenkler organisationen per 1. januar 2025

09.12.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian Powerlink tildelt en guldpris ved IPMA 2024

01.10.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Prysmian Eco Cable bliver til E Path

17.09.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Svensk standard ligestiller PEX og PP-TPE-isolation til MV-kabler

08.08.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Samarbejde med kunder er afgørende for reduktion af vores scope 3

06.08.2024Prysmian Danmark

Sponseret

Times Magazine kårer top 500 mest bæredygtige virksomheder i verden