Rådgivning kan hjælpe nybyggerier til at overholde energikrav
Aktører i byggebranchen efterlyser flere dygtige, tekniske rådgivere ind i totalentrepriserne.
Selvom nye bygninger er opført i henhold til gældende reglementer og på papiret lever op til alle energikrav, så ser det for ofte anderledes ud, når man kigger på det faktiske energiforbrug og sammenhængen mellem de tekniske anlæg.
Det skriver Børsen.
Læs også: DF og S: Energiforbrug i bygninger skal nedsættes
"Folk tager energiforbrug som en selvfølge," siger direktør for forretningsudvikling hos Schneider Electric - Digital Energy, Niels Boel, til Børsen.
Til et arrangement hos en større dansk virksomhed, kunne han således bl.a. konstatere, at ventilationsanlæggene, som skal holde bygningen kølig, kørte for fulde drøn samtidig med, at radiatorerne varmede på fuld kraft. Vel at mærke med en temperatur på 22 grader udenfor og 42 personer i lokalet.
Varme-, køle- og ventilationssystemerne er sandsynligvis aldrig blevet indreguleret og fungerede under alle omstændigheder ikke som en samlet enhed. Det skaber kort fortalt et byggeri, der bruger markant mere energi end nødvendigt. Og langt mere end energimærkningen fortæller.
Han kommer derfor med en klar opfordring til bygherrerne.
"Der skal bedre rådgivning, men også dyrere rådgivning til. Der skal dygtige tekniske rådgivere ind i totalentrepriserne, men i den sidste ende handler det om økonomi. Ved at have bygninger, der rent faktisk lever op til de stillede krav, vil man opnå en besparelse på 20-30 procent i energiforbrug”, siger Niels Boel til Børsen.
Alarmerende merforbrug
Forsyningsselskabet Hofor offentliggjorde sidste år udregninger, som viser, at der i hovedstadsområdets byggerier er et gennemsnitligt merforbrug af fjernvarme på 60 procent i forhold til Bygningsreglement 2015. Det på trods af at bygningerne ofte er stemplet som bæredygtige.
Det får Niels Boel til at spørge om, hvorfor vi overhovedet ser, at nye bygninger bliver stemplet som bæredygtige, selv om virkeligheden kan være en helt anden. Han mener nemlig, at det ville være relativt simpelt at sikre overensstemmelse mellem intentioner og virkelighed, når det gælder klimavenligt nybyggeri. Men også en smule dyrere, hvilket dybest set er problemet.
Niels Boel forklarer, at de fleste nye byggerier i Danmark bliver til via en totalentreprise, hvor der bydes på et overordnet byggeprogram med overvejende fokus på prisen.
Totalentreprenøren indbyder en række forskellige underentreprenører til at byde på delopgaverne; f.eks. vvs, el og ventilation. Typisk bruges et begrænset beløb på rådgivning til at beskrive de enkelte fagentrepriser, og her ligger fokus igen mere på prisen end på den energibesparende sammenhæng, der kunne opnås imellem de tekniske anlæg med en grundig og samordnet beskrivelse.
"Som udenforstående vil man måske taget for givet, at et nyt byggeprojekt lever op til de på forhånd aftale krav og specifikationer. Ikke mindst hvad angår de energibesparende tiltag. Ikke desto mindre sker det desværre sjældent. Selv i de tilfælde, hvor der er hyret et såkaldt fagtilsyn, bliver der hovedsageligt kigget efter synlige fejl og mangler og ikke de mere usynlige forhold som styring og indregulering”, siger Niels Boel til Børsen
Læs også: Energiekspert: Sådan sparer din virksomhed penge på energiforbruget
Sidstnævnte kræver stor faglig indsigt i reguleringsteorier, og hvordan henholdsvis varme, ventilation og køling fungerer sammen og hver for sig. Alt sammen forhold, der danner grundlaget for bygningens energieffektivitet og indeklima.
"Det er en frustrerende maskine at være en del af. Særligt fordi både Schneider Electric og vores konkurrenter har masser af ekspertise på netop dette område, men fakta er, at den sjældent kommer i spil”, siger Niels Boel til Børsen.
- JMA
