Samarbejdet mellem erhvervskoler og virksomheder kan forbedres

Erhvervsskolen College 360 i Silkeborg får tæt på topkarakter af de virksomheder, der har skolens mekaniker-elever ansat i en læreplads. Skolen får 9,7 ud af 10 i karakter, når virksomhederne skal vurdere samarbejdet med skolen. Anderledes ser det ud lidt længere sydpå på EUC Syd i Aabenraa og Haderslev. EUC Syd uddanner også mekanikere, men her giver virksomhederne kun 6,3 ud af 10 i karakter for samarbejdet om mekanikerlærlingene.

Forskellen på de to skoler er ikke usædvanlig, for generelt er det der stor forskel på virksomhedernes tilfredsheds med erhvervsskolerne i Danmark. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark på baggrund af svar fra over 8.000 virksomheder, der indgår som en del af Børne- og Undervisningsministeriets årlige virksomhedsundersøgelse.

Selv om mange virksomheder har et godt samarbejde med erhvervsskolerne, er det især, når det gælder samarbejdet med skolerne om, at lærlingene lærer det, virksomhederne har brug for, der bliver vurderet lavt. Og der er en klar tendens til, at det er de mindre virksomheder, der giver erhvervsskolerne den dårligste vurdering.
I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen bekymret over, at der er en del skoler, der får lave karakterer af de virksomheder, de samarbejder med.

“Vi risikerer, at hvis samarbejdet med erhvervsskolerne halter, så står nogle virksomheder af, og siger nej tak til at uddanne elever og lærlinge. Og da vi i fremtiden vil få en massiv mangel på faglært arbejdskraft, så det er meget ærgerligt, hvis samarbejdet er en sten i skoen”, siger han.

Virksomhederne skal ifølge SMVdanmark i sidste ende være klar til at ”stemme med fødderne”, hvis de gentagne gange oplever, at kvalitet og samarbejde ikke er, som det skal være.

”Virksomhederne er kunder i erhvervsskolernes butik, og hvis butikken – det vil sige skolen - gentagne gange ikke kan levere den ønskede kvalitet, så må man afbryde samarbejdet og henvende sig til en anden skole. Det kan give en udfordring med transport for lærlingene, men mange skoler giver gode muligheder for, at lærlinge kan bo på skolehjem, hvis de uddanner sig længere væk hjemmefra”, siger Kasper Munk Rasmussen.

Læs også: Erhvervsskolerne udsultes mener SMVdanmark

Han mener dog, at analysen først og fremmest skal hjælpe de skoler, der får en lav score til at lære fra dem, der får en høj. For der kan være mange ting, der gør, at en erhvervsskole vurderes som tilfredsstillende, mener han.

”Først og fremmest handler det om tydelig kommunikation mellem skoler og virksomheder om lærlingenes faglige udvikling. Men vi møder også frustration over, at skolerne ikke har tidssvarende udstyr og metoder, så eleverne ikke møder op med den rette viden. Så skal virksomheden til at oplære dem ”forfra”, fordi virksomheden er langt foran skolen på for eksempel værktøj. Derfor har vi i SMVdanmark længe arbejdet for, at politikerne giver skolerne et stort økonomisk løft. Det er i hver fald delvist lykkedes med uddannelsesaftalen fra i juni, der giver 300 millioner kroner til erhvervsskolerne fra 2025. Men det er ikke nok, og derfor opfordrer vi til, at politikerne investerer midler nok til erhvervsskolerne, så de kan levere den nødvendige kvalitet. Vi håber, at det er noget, som partierne prioriterer, når der skal forhandles finanslov lige om lidt”, siger Kasper Munk Rasmussen.

- PiB