Fremover samles Saniståls elever på et fælles hold på Aalborg Handelsskole, der byder på skræddersyet undervisning, studietur, saunagus, svævebane og all inclusive.
Eleverne vil blive indkvarteret på Nørresundby Idrætscenter og vil nyde godt af både svømmehallen, motionscentret, saunagus, svævebane, med mere. Foto: Sanistål
Når de nye Sanistål-elever til januar skal på deres første skoleophold, vil de blive samlet på ét hold på Aalborg Handelsskole, der sørger for at skræddersy undervisningen, så den matcher arbejdsopgaverne og forretningsstrategien i Sanistål, og favner eleverne 24-7.
”Med den opgradering af vores uddannelse tager vi et kvantespring fremad i forhold til at give vores elever det bedste afsæt for en erhvervskarriere. Vi går efter intet mindre end at tilbyde Danmarks bedste elevuddannelse. De unge i dag er attraktive, og det skal det, vi tilbyder dem, derfor også være”, siger HR-chef Svend Pedersen.
Ny uddannelse tilpasset Sanistål
Eleverne vil få indsigt i Saniståls strategi, nøgletal og produkter, hvordan organisationen arbejder med for eksempel bæredygtighed og digitalisering, og hvordan centrallageret i Billund fungerer.
”De kommer hele forretningen rundt og får en viden, de ikke kan opnå på et større hold med elever andre steder fra. Underviserne følger også med eleverne ud i Saniståls butikker, hvor der eksempelvis vil arrangeres rollespil, ligesom de vil stå for intensiv undervisning af logistikeleverne på vores centrallager. På den måde bliver det nemmere at gøre teori til praksis”, siger HR-konsulent Iben Tams.
At uddannelsen nu foregår tæt på Saniståls hovedsæde i Aalborg giver nye muligheder.
”Vi har fordel af, at både HR-, indkøbs- og salgschefen er tæt på og kan komme forbi og fortælle om, hvordan de hver især arbejder med det, eleverne lærer om på skolen,” siger Torben Jensen, uddannelseschef på Aalborg Handelsskole.
Sammenhold og tværfaglighed er vigtigt
Der er mange fordele ved at samle alle Saniståls elever på et lukket hold.
”Det skaber en ”særlig holdånd”, at eleverne undervises samlet. Ikke alene vil de lære hinanden at kende på kryds og tværs. De vil også få et tværfagligt uddannelsesforløb, der giver dem indsigt i hinandens fagområde”, siger Torben Jensen og fortsætter:
”Underviserne vil desuden komme til at lære eleverne rigtig godt at kende, og det gør os i stand til efter hvert modul at give en grundig feedback til både elevens nærmeste leder og eleven selv, så han eller hun kan udvikle sig fagligt og personligt igennem de to år.”
Undervisning og fritid flyder sammen
På alle moduler indkvarteres eleverne på Nørresundby Idrætscenter. Det sker med fuld forplejning og adgang til svømmehal, motionscenter, saunagus, svævebane, haller til boldspil, minigolf og café.
”Der vil være fysiske aktiviteter som afbræk i undervisningen, og derfor slutter skoledagen først sent om eftermiddagen. Men vi slipper dem ikke, bare fordi skoledagen er forbi. Efter aftensmaden vil der være fælles aktiviteter, som eksempelvis en tur i klatrepark eller escape room, en bordtennisturnering eller et førstehjælpskursus”, siger Torben Jensen.
Eleverne skal i løbet af deres to-årige elevuddannelse igennem otte undervisningsmoduler af fem dages varighed. Som noget helt nyt vil et af modulerne bestå af en studietur, hvor de for eksempel kan besøge en Sanistål-leverandør i Tyskland.
-AKJ
Energi

Ny podcast-serie om bæredygtighed
Vand, ressourcer, cirkulær økonomi og bæredygtigt byggeri er blandt temaerne i en ny podcast-serie med klimaaktivisten Marcella Hansch fra everwave foundation som vært.
El-materiel

Netværksaktør underviser lærlinge i kabler og netværk
Der er et stort behov for elektrikere og installatører, der kan arbejde professionelt med kobber-, coax- og fiberkabler. Det gælder hele værdikæden fra datacenteret ud til wifi-punktet i en virksomhed eller en privat bolig. Nu tilbyder leverandør af netværksløsninger undervisning af lærlinge og teknikere på akademidage.
Virksomhedsdrift

Bygge-app vinder pris og præsterer vild vækst
Danske Dalux er nu hædret med EY’s Entrepreneur of the Year, samtidigt med at virksomheden runder 300 medarbejdere. Virksomheden vokser for syvende år i træk med over 50 procent.
Sikkerhed

Mange brandsyn afslører dårlig brandsikkerhed
Hvert år udfører de danske beredskaber brandsyn på virksomheder med brandfarlige aktiviteter samt private og offentlige steder, hvor mange mennesker færdes, og 2021 var ingen undtagelse. Dog var 2021 det sidste år, hvor der bliver gået brandsyn efter de gamle regler, da der fra 2022 blev indført nye regler på området.
Branchen

Fremtidens klimahåndværkere kæmper om DM-titel
Den 2. - 4. februar mødes toppen af poppen blandt de unge talenter indenfor blandt andet elektriker- og vvs-fagene ved DM i Skills i Fredericia. Her vil de blive testet i installation af nye digitale løsninger til at energioptimere bygninger. Med andre ord, skal de vise de ’skills’, der er centrale for Danmarks grønne omstilling.
Virksomhedsdrift

AVK-koncernen kommer solidt gennem et udfordrende år
Med en omsætningsvækst på 18 procent fortsætter koncernen den globale vækst inden for alle forretningsområder. Med koncernens hidtil bedste årsresultat kan AVK-koncernen efter regnskabsåret 2021-2022 se tilbage på en 50 procent vækst over de seneste fire år og en fortsat fremgang i resultatet.