Sensorer og IoT skal hjælpe beboere til adfærd med mere fokus på energi og ansvarlighed

En af landets store ejendomsforvaltere og rådgivningshuse satser på at hjælpe beboere til en adfærd med mere omtanke for miljøet. Det sker ved hjælp af sensorer og teknologiske løsninger. Der er stor interesse blandt både lejere og investorer for bæredygtighed, og installatører kan spille en nøglerolle som rådgivere.

"Det er fantastisk lærerigt, at vi har kunne sætte barren højt og prøve en lang række af de tilgængelige teknologier i én lejlighed. Her kan vi undersøge, hvordan de spiller sammen, og hvad der virker bedst, ikke mindst for beboerne i deres hverdag," siger Martin Hansen. Arkivfoto..

Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det. Små hvide sensorer diskret placeret i hvert rum og i brusenichen samt en skærm afslører dog, at noget er anderledes. Lejligheden på 118 m2 på en rolig sidegade på Frederiksberg er blevet moderniseret med tårnhøje grønne ambitioner.

Private husholdningers forbrug udgør ifølge en rapport fra Energistyrelsen fra 2021 63 procent af udledningerne fra dansk forbrug, og bygninger står for cirka 40 procent af det danske energiforbrug. En stor del af danskere bor i udlejningsejendomme, så det giver god mening at se nærmere på, hvordan beboere i lejeboliger kan bidrage til at reducere klima- og miljøaftrykket. Den udfordring har en af landets største forvalter af lejeboliger (og erhvervsbygninger, red.) DEAS taget op.

Læs også: Du kender IoT – men kender du også IoVT?

”Vi gransker mulighederne for at sænke energiforbruget i vores kunders ejendomme og skabe gode rammer for, at både beboere, andre brugere og de nære omgivelser trives og kan udfolde sig. Vi vil gerne gøre en forskel både fordi, det er det rigtige at gøre, og fordi vores kunder, nemlig ejendomsinvestorer, og vores kunders kunder nemlig beboerne i stigende grad efterspørger det”, fortæller senior manager Martin Hansen og tilføjer:

”Vi gennemførte for nylig en lejerundersøgelse, der konkluderer, at ni ud af ti lejere vægter bæredygtighed højt”.

Han er uddannet elektriker samt energiteknolog, fungerer som senior manager (teamchef) og er en del af DEAS’ bæredygtighedsafdeling, som består af to andre teams.

Digitale muligheder
Tilbage til den 118 m2 lejlighed på Frederiksberg. Boligens nye lejere får hjælp til at skabe et godt indeklima. Sensorer fra IoT-leverandøren EG i alle rum registrerer CO2-niveau, temperatur og luftfugtighed og viser på en skærm, hvis det fx er tid til at lufte ud eller skrue ned for varmen.

Til projektet har DEAS valgt:

• Rumsensorer fra EG, der måler CO2, temperatur samt luftfugtighed og visualiserer data med smileys på en skærm, der viser indeklimaet.
• Køkkener fra Stykka, der er bygget til at holde en livstid og som nemt kan vedligeholdes vedhjælp af en digital driftsplatform.
• Sensor fra Aguardio i badet, der nudger beboerne til kortere bade.
• Genanvendelse af vand fra bruser med løsning fra Green Flow. Vandet akkumuleres i en tank bag vaskemaskinen og bruges til at skylle ud i toilettet.
• Sensor fra Aguardio i toilettet registrerer, hvis toilettet løber med enten lyd eller anden notifikation og dermed mindsker vandspild.

"Beboernes adfærd er en helt afgørende faktor, når man skal mindske den enkelte lejligheds CO2-aftryk i større beboelsesejendomme. Med projektet sikrer vi, at beboerne får de rette informationer, så de nudges til at træffe de bedste valg til gavn for både indeklima, energiforbrug og i sidste ende klimaet," siger Senior Sales Executive Rasmus Gorm Pedersen, EG.
Køkkenet i lejligheden er opdateret i samarbejde med møbelproducenten Stykka, der producerer køkkener med lang levetid. Hvert enkelt element er designet til at kunne skilles ad, så alle dele kan repareres og udskiftes, uden at hele elementet skal genbestilles.

En sensor i brusenichen holder desuden øje med badetider og nudger dermed beboerne til kortere bade.

"Det er fantastisk lærerigt, at vi har kunne sætte barren højt og prøve en lang række af de tilgængelige teknologier i én lejlighed. Her kan vi undersøge, hvordan de spiller sammen, og hvad der virker bedst, ikke mindst for beboerne i deres hverdag," siger Martin Hansen og supplerer:

”Digitale værktøjer som sensorer og internet of things er centrale virkemidler, når vi vil fremme en brug af bygninger med større fokus på ansvarlighed og resurser. Der bliver udviklet mange brugervenlige og åbne ’pakkeløsninger’ fra leverandører som for eksempel EG i øjeblikket, der tilbyder gode API’er (integrationsgrænseflader, red.). Så det bliver lettere og lettere at integrere forskellige løsninger med hinanden. Jeg mener, at elinstallatører har gode forudsætninger for at kunne spille en stor rolle som integrator og installatør af digitale løsninger til vores adfærd i bygninger”.

Nyudviklede løsninger
De valgte tiltag er etableret med helt nyudviklede produkter på markedet. Sparring og et konstruktivt samarbejde mellem DEAS og leverandørerne af de nye løsninger har derfor været helt afgørende i den korte renoveringsperiode, fra lejligheden stod tom, til de nye beoerne skulle have nøglen.

Om DEAS

DEAS er Danmarks førende ejendomsforvalter og rådgivningshus med aktiviteter i hele landet. DEAS forvalter en ejendomsportefølje på mere end 2.600 erhvervs- og boligejendomme, som hovedsagelig ejes af institutionelle investorer, private investorer samt ejer- og andelsboligforeninger med sammenlagt mere end 72.000 lejemål. Det er en position, der forpligter på den grønne dagsorden. Siden Group CEO Rikke Lykke efter sin tiltrædelse i august 2021 satte yderligere skub i arbejdet med miljømæssig og social ansvarlighed, er DEAS’ afdeling for Sustainability vokset med mere end 50 procent. Afdelingen arbejder med at identificere og udføre energirenoveringer, indeklimaoptimeringer og mange andre udviklingsprojekter og består af 25 eksperter, der bistår institutionelle investorer, som de danske pensionsselskaber, samt private investorer og andelsbolig- og ejerforeninger.

"Vi har mødt en kæmpe lyst fra vores samarbejdspartnere til at få dette til at lykkes, og sammen har vi tilpasset produkterne, så de passer til de krav og vilkår, der er, når vi renoverer lejeboliger. Vi har været udfordret af lange leverancetider på nogle komponenter og af strikse GDPR-regler om brug af beboernes data. Men vi har i fællesskab fået løst udfordringerne", siger Martin Hansen.

Han tilføjer, at DEAS arbejder med en lang række andre tiltag som for eksempel:

• Klimatilpasning med for eksempel alarmer, der sladrer når vand løber over en defineret grænseværdi.
• Affaldshåndtering.
• Ventilationsanlæg med genbrug af eksisterende kabler, skakter etcetera.
• CTS-optimering.
• Materialer med mindre energiforbrug samt genbrug af armaturer, belysning etcetera.
• DNGB-certificering af bygninger.
• Biodiversitet i grønne områder omkring bygninger.
• Pakkebokse til modtagelse af e-handelspakker.

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Denne artikel er del af et tema:

Tema om energioptimering januar 2023

Relateret indhold

GEMINA TERMIX A/S

Sponseret

Dansk Fjernvarmes Landsmøde

Installator.dk

Emaldo vil etablere 500 batterianlæg i Europa

Installator.dk

Syv ud af ti virksomheder har oplevet cyberangreb eller forsøg

Installator.dk

Vismænd: Dansk økonomi holder dampen oppe – men blandet udsigt for installationsvirksomheder

Installator.dk

Verdo Energy Systems solgt – 50 medarbejdere følger med

Installator.dk

Dansk AI-virksomhed overvåger 45.000 tekniske anlæg

Installator.dk

InstallatørGruppen køber schweizisk VVS-virksomhed

Installator.dk

Enhedslisten vil give elbil-checks til udvalgte

Installator.dk

Høje elpriser får fjernvarmens elforbrug til at styrtdykke

Installator.dk

Nye regler for elnettet træder i kraft: Her er konsekvenserne for virksomhederne

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Brunata A/S
Messe
Brunata deltager ved Boligforeningernes Dag i Aarhus

Kom og vær med, når vi igen afholder Boligforeningernes Dag i Aarhus! Messen er gratis og åben for bestyrelsesmedlemmer og engagerede beboere fra andels-, ejer- og almene boligforeninger.

Dato

24.10.2026

Tid

09:00

Sted

Aarhus Congress Center

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg – 360° projektering, installation og service

Solcellemarkedet er en stor del af den grønne omstilling, og derfor ser vi flere og flere solcelleanlæg blive installeret på ledige tagflader, bygninger og grønne arealer.

Dato

27.10.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Vejen

EET Danmark A/S
Kursus
AXIS Camera Station Essentials Kursus i Birkerød 28 okt 2026.

Axis

Dato

28.10.2026

Sted

EET Danmark, Bregnerødvej 133D - 3460 Birkerød

Brunata A/S
Messe
Brunata deltager på Building Green

Building Green CPH er Nordens største og mest toneangivende event om bæredygtighed i byggeriet. Oplev et stort inspirerende rum med ny viden i verdensklasse, konstruktive dialoger, vigtige debatter og en udstilling med praktiske løsninger. Helt gratis!

Dato

28.10.2026

Sted

Lokomotivværkstedet, København

EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

28.10.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst