Service og vedligehold sparer energi

Kim Kronby er formand for FAV og medejer af virksomheden JS Ventilation A/S. Han peger på manglende gennemførelse af lovpligtige eftersyn og barriererne for større udbredelse af planlagt vedligehold.

Foto: JS Ventilation A/S.

Kim Kronby, der både er medejer af JS Ventilation A/S og formand for FAV, mener, at det er stærkt utilfredsstillende, at de lovpligtige eftersyn af ventilationsanlæg over 5 kW ikke bliver gennemført i henhold til lovgivningen. Foto: Morten Sinding-Jensen.

I Glostrup ligger JS Ventilation A/S, der har kompetencer inden for ventilation, el og automatik. Virksomheden drives af de to ejere, Søren Duval og Kim Kronby. Sidstnævnte er desuden formand for Foreningen af Ventilationsfirmaer (FAV), der hører under TEKNIQ.

Virksomheden har 30 ansatte med de to ejere i spidsen som fungerende energirådgivere og projektledere. ”Vi er en servicevirksomhed, der arbejder med tekniske installationer. Og vi forsøger i hvert enkelt tilfælde at komme op med løsningsforslag, der skaber de størst mulige energibesparelser, hvilket både gavner den enkelte kundes energiregnskab og dermed også den samlede bundlinje, for der er store besparelser at hente ved planlagt vedligehold af ventilationsanlæg,” siger Kim Kronby.

Læs også: Ventilationseftersyn kunne spare mange millioner

Store besparelsesmuligheder
Han er ikke i tvivl om, at energibesparelsespotentialet på ventilationsområdet er meget, meget stort i Danmark.

Gennem sine egne analyser og beregningsprogrammer (med variable faktorer som luftmængde, driftstider og temperaturer) på ventilatorer og genvindingsflader kan JS Ventilation dels se energibesparelsespotentialet ved at udskifte eksisterende ventilatorer med nye med en langt bedre virkningsgrad, dels se varmebesparelsespotentialet ved at genvinde varmen. Dertil kommer brugen af for eksempel behovsstyret ventilation, der også har stor betydning for det samlede energiforbrug.

”Når det ligger lige for ved drift og vedligehold at reducere energiforbruget gennem planlagte serviceeftersyn og investeringer, hænger det sammen med, at tilbagebetalingstiden på ventilationsinvesteringer typisk ligger på tre-fem år. Det er et argument, som de fleste private virksomheder kan forholde sig til,” siger Kim Kronby med et smil.

Lovpligtige eftersyn gennemføres ikke
I den offentlige sektor er der et meget stort energibesparelsespotentiale, mener Kim Kronby, der ikke lægger skjul på, at der er for lidt planlagt vedligehold af ventilationsanlæg i offentlige bygninger, men meget værre er det, at de lovpligtige eftersyn af alle ventilationsanlæg over fem kW ikke gennemføres.

”Det er ikke rimeligt med et klart lovkrav om, at alle offentlige bygninger skal have foretaget disse eftersyn for at få nedbragt energiforbruget, at de så ikke bliver gennemført. Til og med er der ingen sanktionsmuligheder.”

”Både som formand for FAV og virksomhedsejer, mener jeg, at det er stærkt problematisk, at de lovpligtige eftersyn ikke foretages, da en række virksomheder har brugt langt over en halv million kroner på at blive akkrediteret til at kunne udføre netop det lovpligtige eftersyn. Disse firmaer føler sig med rette ”snydt”, og flere overvejer, om de skal vedligeholde deres akkreditering fremadrettet. Derfor må opråbet til de offentlige myndigheder herfra være, at man begynder at tage de lovpligtige eftersyn alvorligt og indfører sanktioner over for de offentlige bygningsejere, der ikke efterlever kravene. Det paradoksale er jo, at investeringerne som regel hurtigt er tilbagebetalt,” siger Kim Kronby.

Han bemærker, at TEKNIQ naturligvis er opmærksom på problemet. Derfor tog organisationen initiativ til en rapport, der skulle afdække barriererne for det lovpligtige eftersyn, herunder drift og vedligehold af ventilationsanlæg i kommuner. Rapporten er godt nok to og et halvt år gammel, men konklusionerne gælder ifølge Kim Kronby desværre stadig. Se boks om barrierer.

Hovedbarrierer ifølge TEKNIQ

  • Ventilationsanlæg er ikke statussymbol for politikere
  • Decentral ejendomsadministration giver dårligt overblik, og ventilation nedprioriteres
  • For lange tilbagebetalingstider
  • Budgetopdeling mellem almindelig renovering og energibesparelser
  • Manglende kendskab til lånemuligheder
  • Manglende viden om og opmærksomhed på ventilation og indeklima i kommuner med decentral styring
  • Manglende faglig kompetent rådgivning udefra

”Dette generelle billede kan jeg som formand for FAV stadig nikke genkendende til. Specielt at kommunerne mangler ressourcer – såvel tekniske som økonomiske – til at gå helhjertet ind i ventilationsproblematikken i forhold til at sikre stabile og energioptimale ventilationsanlæg og som minimum sikre de lovpligtige eftersyn. Det er en kæmpe opgave for kommunerne at få foretaget en analyse af samtlige anlæg og derefter sætte systematisk drift og vedligehold i gang. Det kræver mange ressourcer, som kommunerne ganske enkelt ikke har, og uden sanktionsmuligheder over for de kommuner, der ikke lever op til kravene, sker der, trods TEKNIQ’s påvirkning af politikerne som paraplyorganisation, ikke noget afgørende i den kommunale sektor,” siger Kim Kronby.

Serviceeftersyn giver god økonomi
Bygningsreglementets skærpede krav til bygningers energiforbrug arbejder i den grad for ventilationsbranchen - både i form af høje virkningsgrader/lavt energiforbrug og stigende krav til kvalitetssikringen af anlæggene. Det betyder blandt andet, at branchen oplever, at ventilationsentreprisen udgør en større andel af den samlede entreprisesum end tidligere.

”Det siger sig selv, at anlæggene skal være bygget og indreguleret korrekt. Men for at de kan yde optimalt, skal anlæggene ligesom biler serviceres løbende. Vi udfører derfor to årlige serviceeftersyn på ventilationsanlæg i traditionelt byggeri – et stort og et lille. I for eksempel renrum er der ofte hyppigere serviceeftersyn, da der her stilles særlige krav til ventilationen. Det planlagte vedligehold sikrer optimal ydelse og dermed mindre energiforbrug, færre pludselige driftsstop og dermed samlet set en bedre driftsøkonomi. På den måde kan firmaerne hurtigt se det fornuftige i at investere i nye og bedre ventilationsanlæg med tilhørende serviceaftaler. Jeg plejer at sige det sådan, at vi er bygherrens tekniske afdeling på deltid,” bemærker Kim Kronby.

Det optimale forløb
Den effektive metode til at sikre god driftsøkonomi i ventilationsanlæg er ifølge Kim Kronby, hvis man har servicekontrakten på ventilationsanlæg, for så kender man både anlægget og virksomheden og kan yde solid energirådgivning i forhold til at sikre driften og lavest mulige energiforbrug, der igen kan ses på bundlinjen.

I de private virksomheder, hvor man tænker totaløkonomisk, ser JS Ventilation som regel ingen problemer med at få ledelsen til at forstå det hensigtsmæssige i at investere i for eksempel nye ventilatorer kombineret med planlagt drift og vedligehold. Fem års tilbagebetalingstid afskrækker sjældent de private kunder, tværtimod styrker det ofte investeringslysten i forhold til andre dele af bygningsteknikken. I den offentlige sektor kan en femårig tidshorisont derimod have opsættende virkning.

”Vores oplevelser er, at kunderne bliver glade for den proaktive rådgivning lige fra design af anlægget over indregulering til den efterfølgende service. Vi tager ansvaret, og kunden kan se det på bundlinjen. Det gør en mærkbar forskel. Denne positive respons mærker vi bestemt også hos vores mange offentlige kunder, der taget springet til at få sat deres ventilationsanlægs drift og vedligehold i system,” slutter Kim Kronby.

Læs også: Københavns Kommune udskifter ventilatorer

2ctrl ApS

Sponseret

KNX intelligent lysstyring – fremtiden for nybyggeri

Danfoss Redan A/S

Sponseret

Ajour 2024

Relateret indhold

21.02.2025Inspectly ApS

Sponseret

Tør du tage ansvar?

21.02.2025Installator.dk

Nulemissions-byggeri i fokus på konference

20.02.2025Installator.dk

Ladeoperatør ansætter ny topchef

20.02.2025Georg Fischer

Sponseret

GF introducerer 15 års kvalitetsgaranti for MULTI/JOINT® 3000 Plus

20.02.2025Installator.dk

Nye anbefalinger indskrænker mulighederne for grøn markedsføring

19.02.2025Installator.dk

InstallatørGruppen fortsætter opkøbene – snart også i Schweiz

19.02.2025Installator.dk

Uddannelsesreform roses fra begge sider

18.02.2025Installator.dk

Erfarne faglærte skal fastholde erhvervsskoleelever

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Teknologisk Institut - Energi og Klima
Kursus
Grundlæggende ventilationsteknik 1

Tre intensive og spændende kursusdage hvor du kan lære meget om ventilationsanlægs funktion, muligheder og begrænsninger - både i teorien og i praksis.

Dato

25.02.2025

Tid

08:30

Sted

Taastrup

Vølund Varmeteknik A/S
Uddannelse
⭐️ BLIV EKSPERT I SALG AF VARMEPUMPER - salgskursus med gratis overnatning ⭐️

På kurset får du en spændende kombination af teknisk viden og træning i kommunikation, som gør dig i stand til at forklare komplekse varmeløsninger på en enkel måde, der er forståelig for dine kunder.

Dato

26.02.2025

Tid

08:30

Sted

Vølund Varmeteknik Industrivej Nord 7B 7400 Herning

Elsikkerhed.dk
Webinar
Installatørmøde webinar

Hvert år holder ELsikkerhed et webinar i forlængelse af vores fyraftensmøder for elinstallatører og ledende medarbejder med elfaglig baggrund. På webinaret ser vi på de seneste nye tiltag og krav for elektriske installationer. Vi tager den praktiske tilgang til emnerne og sørger for, at du får svar på dine spørgsmål.

Dato

26.02.2025

Tid

09:00

Sted

Microsoft Teams

Dansk Standard
Kursus
Elektrisk sikkerhed på maskiner og anlæg

Kurset introducerer dig for de grundlæggende principper for elektrisk sikkerhed på maskiner og maskinanlæg. Vi gennemgår kravene i standarden EN 60204-1, der vedrører elektrisk sikkerhed på maskiner.

Dato

26.02.2025

Tid

09:00

Sted

Dansk Standard, 12 etage, Sal 1 Göteborg Plads 1 2150 Nordhavn

Teknologisk Institut - Energi og Klima
Kursus
Køle- og varmepumpeanlæg med ammoniak

Kurset giver dig dybdegående viden om køle- og varmepumpeanlæg med ammoniak som kølemiddel.

Dato

04.03.2025

Tid

08:00

Sted

Aarhus

Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Kolding)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

04.03.2025

Tid

08:00

Sted

Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding