Skolerenovering for milliarder
Danske Kommuner investerer i stigende grad i energirenovering af skoler, som sikrer både gladere børn og lavere energiregninger. For installationsvirksomhederne er der penge at hente ved at satse på området.
Både blå og røde kommunalpolitikere er i øjeblikket venligt stemt overfor energirigtige løsninger, der sikrer besparelser på energiregningen og giver bedre skoler med tilfredse børn og forældre.
Samtidig giver energirenoveringerne arbejde til lokale installatører med de rigtige kompetencer -altså er energirenovering en kommunalpolitisk win-win-winløsning, der kan tilgodese flere parter.
Læs også: Møder med skoleledere gav ordrer
En undersøgelse lavet af Kommunernes Landsforening i 2013 afslører da også, at 97 procent af kommunerne igangsætter mere energirenovering af kommunens bygninger i forhold til for fem år siden. Det drejer sig ifølge undersøgelsen om store stigninger. Hele 56 procent af de adspurgte teknik- og miljøchefer har svaret, at de renoveringer i kommunen, som har et energieffektivt sigte, er stærkt stigende.
Kommunerne er i front med energirenovering og trækker udviklingen fremad i forhold til alle andre bygningsejere, siger kontorchef Eske Groes i en kommentar til undersøgelsen.
Det er ifølge ham bygningens klimaskærm, der er i fokus, og dermed også ventilationen. Når bygningen bliver tættere, skal der nemlig frisk luft ind, så eleverne kan trække vejret og lære noget.
Genfødt bygning
På Tove Ditlevsen Skole i København er Herlevfirmaet Benny Nygaard Sørensen hovedentreprenør på en renovering til en samlet værdi af knap 50 millioner kroner.
Læs også: Strategi for energirenovering stiller krav til installatører
Efter at et nedbrydningshold har fjernet dæk og bærende vægge, er det vvserne og elektrikerens tur til at bygge skolen op i en tom skal tømt for indhold. 100 radiatorer, 19 toiletter med sensorbatterier over håndvasken samt et skolekøkken, hvor det varme brugsvand reguleres med to tryk. Det hele er forbundet med en kilometer rør og 20 kilometer kabler.
Varme kommer fra Grundfos Magma-energipumper styret med CTS, mens Fagerhult-lysene reguleres automatisk med dagslysindfaldet.
Elever og lærere skal selv tænde for lyset i klasseværelserne, der automatisk slukker igen. På hver etage kan eleverne se bygningens energiregnskab på en infoskærm fra Honeywell.
Læs også: Handelsskole genbruger spildvarme
Satser kommunalt
Det er henholdsvis Dyhl Electric og Øens VVS Teknik, der som underleverandører står for el- og vvs-arbejdet på Tove Ditlevsen Skole. For Dyhl Electric er opgaven en af mange kommunale opgaver, som virksomheden har haft de seneste år.
De fleste af de ordrer, vi har haft de sidste tre-fem år kommer fra kommuner og stat, mens der ikke er meget privat renovering eller byggeri, siger Kenny Dyhl Rasmussen, der er indehaver af Dyhl Electric.
Hos Øens VVS Teknik skiftede virksomheden spor i 2012 og gik væk fra privatkundeopgaver, for blandt andet at satse mere på kommunale opgaver. Indtil videre har de kommunale kunder kun fyldt omkring en tredjedel i ordrebogen, men indehaver Lars Nielsen satser på, at den andel vil stige fremadrettet.
En nyansat beregner skal fremover holde øje med offentlige udbud, så flere kommunale opgaver kommer til virksomheden.
Læs også: Efterspørgslen på energirenovering mangler
De store kommunale byggeopgaver udbydes typisk i hovedentrepriser, så Øens VVS skal fremover bruge mere tid på at blive prækvalificeret for at sikre, at byggeopgaverne kommer ind.
Lars Nielsen er ikke nervøs ved udsigten til, at ledelsesopgaven vokser ham over hovedet, når de tunge byggeopgaver kommer ind.
Jeg skal jo sælge vores kompetencer, så hvis der kommer flere møder, må jeg ansætte nogle projektledere, siger han.
I Københavns Kommune, hvor Tove Ditlevsen Skole ligger, er der fra 2008 og frem til i dag afsat 430 millioner kroner til energirenovering af bygninger.