Slidstyrke er blevet det nye mantra i tøjindustrien
DEBATINDSPARK: I en verden, hvor alle virksomheder, men især tekstilvirksomheder, skal gøre en ekstra indsats for miljøet, er vi nået frem til ét element, der har allerstørst betydning i det grønne regnskab; slidstyrke
Som tøjproducent er der uendeligt mange parametre, der har betydning, når man ser på det samlede fodaftryk her på kloden. Man kan energioptimere produktionen, indarbejde flere og flere miljøvenlige materialer, mindske CO2-udledningen i forbindelse med fragt og transport, sænke vandforbruget, arbejde med ansvarlige leverandørkæder og benytte miljøvenlig emballage.
Alt det og mere til har været kendetegnende for Blåkläder i årevis. Faktisk mere eller mindre siden vi sendte de første stykker arbejdstøj på gaden i 1959. Gennem vores mangeårige udviklingsarbejde og indgående beregninger af vores miljømæssige fodaftryk er der imidlertid ét element, der har større betydning end nogen af de andre; levetid og slidstyrke.
Gevinst på gevinst
Når arbejdstøj har en lang levetid og en høj slidstyrke, er det ensbetydende med, at behovet for at producere nyt mindskes. Dermed forbruger vi som producent færre råmaterialer og mindre vand og energi i produktionen. Det sænker også behovet for hyppige produktionscyklusser, hvilket igen sænker den CO2-udledning, der er forbundet med produktion, transport og distribution af tøjet. Når tøjet holder længere og over flere år opretholder både form, funktion, slidstyrke og beskyttelse for den, der bærer tøjet, opstår der automatisk mindre affald i form af udtjente tekstiler, der enten havner på en losseplads eller bliver brændt. I sidste ende har det naturligvis også en økonomisk gevinst for vores kunder, fordi de ikke nær så ofte skal ud og investere i nyt arbejdstøj.
Derfor er levetid og slidstyrke blevet et af de allervigtigste argumenter i tøjindustriens bestræbelser på at agere så ansvarligt som muligt. Det gælder for tøjindustrien som et hele, men især for den del af tøjindustrien, der producerer arbejdstøj. Det skyldes det betydeligt større slid, der er på arbejdstøj i forhold til helt almindeligt tøj.
Genanvendte fibre ikke en ubetinget fordel
I Blåkläder arbejder vi løbende med at forlænge vores tøjs livscyklus. Det kan eksempelvis være forstærkninger på tøjet på særligt udsatte steder, hvilket giver helt op til 50 procent længere brugslevetid. Hvis man i stedet arbejder med udskiftning af råvarefiberen, kan man opnå en miljøressourcebesparelse på 2-10 procent. Det er til gengæld ikke en ubetinget fordel at benytte genanvendte tøjfibre, eftersom disse fibre er kortere og dermed slides hurtigere.
Sømme forlænger levetiden
Vi arbejder uafbrudt på at forbedre tøjet, blandt andet ved at teste nye forstærkninger på udsatte steder, justere design og pasform og udvikle optimale fiberblandinger, der sikrer maksimal slidstyrke og komfort. Det er en af grundene til, at vi har tredobbelte sømme, hvilket forlænger tøjets levetid betragteligt.
Ét stykke i stedet for to
Efter godt 60 år i branchen ved vi, at tøj ikke holder længere end dets svageste led, og at tøj naturligt nok slides mest på udsatte steder. Hvis vi udelod vores ekstra sømme og forstærkninger, ville tøjet blive slidt hurtigere, hvorved vi ville skulle producere mere, og vores kunder ville skulle indkøbe mere arbejdstøj. Hvis vi til sammenligning anvendte blot en enkelt søm, ville det godt nok føre til et lidt lavere ressourceforbrug i produktionen, men det ville samtidig skabe et bæredygtighedsproblem som følge af en kortere livscyklus. Hvilket af indlysende årsager ikke er ansvarligt. Vores erfaring er således også, at hvis levetiden på et stykke tøj fordobles, mindskes CO2-aftrykket betragteligt, eftersom man dermed kan nøjes med ét stykke tøj i stedet for to.
Derfor er det levetid og slidstyrke, der i vores optik er to af de vigtigste elementer i arbejdet med en mindsket miljøpåvirkningen som følge af tøjproduktion. Og vi er efterhånden så langt med vores materialer, pasform og slidstyrke, at vi yder livstidsgaranti på vores sømme. Det er, synes vi selv, et stort skridt i den rigtige retning
For yderligere information, kontakt venligst:
René Christiansen, Country Manager, Blåkläder Workwear Danmark, 21 77 02 94 / Rene.Christiansen@blaklader.com
Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Om Blåkläder
Blåkläder blev grundlagt i den svenske by Svenljunga i 1959, og virksomheden udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sikkerhedsfodtøj til alle professionelle faggrupper inden for håndværksfagene, industrien, transportsektoren, produktion og service. Blåkläder står for kvalitet, holdbarhed og funktionalitet, som virksomheden konstant arbejder med at forbedre. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og hovedkontoret ligger fortsat i Svenljunga i Sverige. Blåkläder har sine egne fabrikker i Sri Lanka og Myanmar, mere end 7.000 ansatte og en årlig omsætning på to mia. svenske kroner. Det gør Blåkläder til en af verdens førende producenter af kvalitetsarbejdstøj og det største brand inden for arbejdstøj i Norden. Læs mere på www.blaklader.com