Sluk alt med en enkelt enhed i tavlen
Integreret automatsikring og kontrolafbryder sparer monteringstid og plads i tavlen. Acti 9 Reflex iC60 er en del af den omfattende serie af Acti 9-komponenter. Reflex iC60 giver sluk-alt-funktion i én enkelt enhed
Schneider Electric lancerer nu endnu en nyhed i serien af Acti 9 DIN-skinnekomponenter: Acti 9 Reflex iC60. Her er tale om en integreret automatsikring og kontrolafbryder, der gør det nemt at etablere sluk-alt-funktion i installationen. Vel at mærke uden det er nødvendigt at installere en række forskellige komponenter til opgaven.
Reflex iC60 giver en sluk-alt-funktion i én enkelt enhed. Det sparer både tid til montering og ikke mindst plads i tavlen, fordi Acti 9 Reflex iC60 erstatter automatsikring, modulkontakt, impulskontakt, interface-relæ og signalkontakter.
Som alle øvrige komponenter i Acti 9-sortimentet kan Reflex iC60 leveres "ComReady" til problemfri kommunikation med BMS via Acti 9-seriens unikke kommunikationsmodulet Smartlink til netværk.
Acti 9 Reflex iC60 håndterer mærkestrøm på op til 63A i b- og c- karakteristik og er forsynet med VisiSafe - en patenteret teknologi, der viser, hvis enheden er defekt og skal udskiftes.