D. 22. maj skrev TV2 Bornholm et indlæg, hvor Energinet opfordrer ejere af solceller at slukke for solcellerne, da den grønne strøm overbelaster elnettet i Danmark, og at man derfor bør slukke solcellerne, så de ikke genererer strøm, da det ellers ville blive en udgift at videresælge strømmen til nettet.
Det er nærmest absurd, vi bliver nødt til at skulle slukke for solceller, når vi har teknologien til at lagre den overskydende energi i batterierne. På Bornholm er dette et eksempel på, at overbelastning af elnettet tvinger folk til at slukke for deres solceller. Dette er et klart tegn på, at vi ikke udnytter de muligheder, vi har til rådighed. Energilagring i batterier, som er produceret af XOLTA, kan afhjælpe disse problemer og sikre, at vi kan drage fuld nytte af den grønne strøm.
Løsningen
Solceller repræsenterer en væsentlig del af løsningen på klimakrisen, men de fulde fordele opnås kun, hvis vi også kan lagre den energi, de producerer. Ved at investere i batteriløsninger kan vi stabilisere elnettet, udjævne forbrugstoppe og sikre en mere bæredygtig energifremtid.
Hurtig tilbagebetalingstid på batterier
Udover, at batterier har en samfundsmæssig nytte, så er der faktisk også muligheder for hurtig tilbagebetaling gennem netstabilisering i DK2 (Sjælland og Bornholm). Ved at koble batteriet op til netstabilisering sælger du strømmen, når nettet er mest belastet, og hvor prisen derfor er højest. Netstabilisering er en win-win situation, som boligejere også snart kan koble sig op på, gennem XOLTA HEIM. Se mere her.
Det er på høje tid, at vi tænker fremad og handler klogt ved at udnytte de teknologier, vi har til rådighed. Lad os lagre solens energi i stedet for at slukke for den.