Smart fejlsøgning på Øresundsbroen med effektiv banerelæ

ABB har leveret de nye relæer, som er med til at sikre togdriften på Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige. Den nye teknik betyder, at eventuelle afbrydelser af kørestrømmen og nedrevne køreledninger findes hurtigt.

Udsigten over togstrækningen mellem Kastrup og Malmø..

20.11.2019

Sponseret

ABB A/S

Driftssikkerheden betyder meget for både operatørerne og for de næsten 12 millioner togpassager, som hvert år kører over Øresund.

Efter at have fungeret i små 20 år var det tid til at skifte de relæer, som havde sikret kørestrømmen til togene på Øresundsbroen. I den forbindelse valgte man at opgradere systemet, så de nye relæer kan forsyne Banedan-mark med helt nøjagtige data om, hvor der eventuelt er opstået fejl som fx kortslutninger eller ned-revne køreledninger.

Fysisk er de nye relæer placeret i en række metalskabe, som er gemt godt af vejen i en neutralt udseende silobygning lige ved Kastrup Lufthavn og motorvejstilkørslen til broen. Her står også de fjernstyringsenheder (RTU’er), som forsyner Banedanmark med oplysninger om, at kørestrømmen til togene er stabil. I praksis fungerer det på den måde, at hvis der sker en udkobling af et af de nye relæer, så sendes der en besked til fjernstyrings-enheden, som kan fortælle operatørerne hos Banedanmark, hvor fejlen er opstået med ned til 25 meters nøjagtighed. Og det er vigtigt, når man arbejder med at sikre togdriften på en 16 kilometer lang broforbindelse.

Kortsluttet med vilje
Da den nye installation skulle sættes i drift, brugte man tid til at lave en lang række simulerede fejl på kørestrømmen, fortæller projektleder Jesper Knage:

- Vi lavede simpelthen rigtige kortslutninger med forbindelser fra køreledningerne og ned til skinnerne. Kobberledninger blev ganske enkelt boltet fast mellem køreledningerne og returskinnen. Det betød, at vi kunne indstille relæerne, når vi lavede en kortslutning. Vi kunne derfor se, hvad der skete med strømmen, når vi kortsluttede ved den første fødemast, som vi jo kender afstanden til. Så kørte vi over til Lernacken og kortsluttede der og teste de, at relæerne koblede ud og viste den rigtige afstand til fejlstedet. Derefter fulgte vi køreledningen hele vejen rundt og lavede kortslutninger, så vi kunne se, hvordan aflæsningerne svarede til de afstande og steder, hvor vi stod. Derfor har vi nu fået tingene indstillet, så man kan se nøjagtigt, hvor fejlene opstår, fortæller Jesper.

Det er Ohms lov
Det er gammel viden, der er brugt i den nye teknik. Ohms lov betyder nemlig, at hvis køreledningen bliver kortere ved fx en kortslutning eller et brud, så falder modstanden. Dermed ændres strømstyrken, og det er lige præcis det, som kan omsættes til en afstand, som teknikerne kan bruge, når de skal ud og reparere en skade.

Nu er det ikke særlig tit, at Øresundsforbindelsen slås med kortslutninger og nedfaldne kabler, men da konsekvenserne ved et længerevarende driftstop er enorme, er det også altafgørende, at eventuelle skader kan udbedres hurtigt, fortæller Rolf Sundqvist, der er chef for jernbanedriften på Øresundsbroen:

- Det er faktisk kun sket en enkelt gang på de seneste 20 år, at kørestrømmen er blevet afbrudt på grund af en kortslutning eller nedfalden køreledning på broen. Men det var jo før de nye relæer, og derfor skulle man så fejlsøge på hele strækningen, og det tog meget lang tid, og havde store konsekvenser for driften. Med de nye relæer har vi sikret, at driften kun bliver minimalt forstyrret, hvis der sker en afbrydelse af kørestrømmen.

Strømmen vender hver anden uge
Det andet, som er med til at gøre den nye installation kompleks, er, at kørestrømmen hver anden uge leveres fra Sverige og hver anden uge fra Danmark. Det vil sige, at der står et nogenlunde tilsvarende forsyningsanlæg på den svenske side. Samtidig så står svenskerne for vedligehold af anlægget og køreledninger fra den svenske side og indtil Peberholm, og tilsvarende står Banedanmark for materiellet fra den danske side og indtil Peberholm. Men da selve fejlsøgningen altid varetages af Banedanmark, så er det dem, der skal kontaktes, hvis der opstår en fejl i en af de uger, hvor Sverige leverer kørestrøm.

De nye relæer fra ABB har også den åbenlyse fordel, at der kan simuleres fejl på kørestrømmen direkte fra de frontbetjente paneler på skabene. Det betyder, at man helt uden driftsforstyrrelser og risiko for fejl kan se, at relæerne også leverer de data til fjernstyringsenhederne, som de skal - de næste 20 år.

BANERELÆER RER670

  • Banerelæet RER670 kan nemt tilpasses og programmeres til den givne applikation
  • Beskytter køreledninger, som har en spænding på 25.000 volt
  • Måler kortslutningsfejl på køreledningerne på helt ned til 25/1000 af et sekund
  • Minimerer risikoen for el-ulykker med personskade
  • Sikrer anlægsinvesteringen
  • Indeholder den nyeste teknologi inden for digitalisering
  • Har integreret selvovervågning, som indikerer, at det er i drift
  • Kan kommunikere og informere operatøren i kontrolrummet om afstanden til fejlstedet
  • Er med til at minimere udetiden ved fejl, og få togene hurtigere i drift igen

ØRESUNDSFORBINDELSEN
Øresundsforbindelsen er en kombineret bro- og tunnelforbindelse, som blev indviet 1. juli 2000 mellem Danmark og Sverige. Forbindelsen består af Øresundstunnelen mellem Kastrup syd for København og den kunstige ø Peberholm samt Øresundsbroen mellem Peberholm og Lernacken syd for Malmø. Forbindelsen består af en motorvej og et dobbelt jernbanespor. Forbindelsens længde er 15,9 km. Hvert år passerer mere end 7 millioner køretøjer broen, og den benyttes af ca. 12 millioner togpassagerer.

Mere fra...

22.03.2024ABB A/S

Sponseret

Mød ABB på EL & TEKNIK '24

09.02.2023ABB A/S

Sponseret

ABB sikrer virksomheder forsyningssikkerhed med virtuelle minikraftværker

20.05.2022ABB A/S

Sponseret

Københavnske skraldebiler bliver elektriske

05.04.2022ABB A/S

Sponseret

ABB og HydrogenPro samarbejder om at optimere produktion af grøn hydrogen

24.01.2022ABB A/S

Sponseret

Så let afregner du elbilers forbrug

10.01.2022ABB A/S

Sponseret

ABB gør det nemt at afregne elbilers individuelle forbrug