Studenternes vanskelige vej til erhvervsuddannelser

Andelen af unge, der læser videre efter gymnasiet styrtdykker. På seks år er tallet faldet fra knapt 70 procent af en årgang til 50 procent af en årgang – eller godt 5300 færre unge – der er i gang med en uddannelse 21 måneder efter studentereksamen.

I 2016 var Christoffer Kauling en del af den nedslående statistik. Tre år forinden afsluttede han sin gymnasieeksamen.

”Alle, der kunne, ville være advokat eller noget andet stort, men for mig rakte hverken karaktererne eller motivationen til fem år på universitetet”, fortæller Christoffer Kauling, der derfor selv gik i gang med at finde ud, hvad han skulle arbejde med.

Efter tre år som konstabel i Den Kongelige Livgarde tog han en kort erhvervskvalificerende uddannelse på Niels Brock i København. Det var planen at blive forsikringssælger, men han landede aldrig jobbet. Og i 2017 gik han i samråd med familien i lære ved XL-BYG Knud Larsen i Hvidovre som trælastsælger.

”Som helt ung var det absolut ikke det, jeg drømte om. Jeg tænkte weekendarbejde og kedeligt indhold. Men jeg blev meget overrasket. Så snart jeg var klar til det, fik jeg masser af ansvar med spændende faglige udfordringer indenfor blandt andet bæredygtigt byggeri, og fredag eftermiddag går jeg på weekend”, siger Christoffer Kauling, der umiddelbart efter, han blev færdig med sin uddannelse til trælastsælger i 2020, fik tilbudt at tage en akademiuddannelse i ledelse som en del af jobbet.

Læs også: Installatørpanelet om arbejdskraft - mangler og muligheder

”I dag føler jeg, jeg har en fremtid med masser af muligheder foran mig. Men det var svært, dengang jeg ikke anede, hvad jeg ville lave efter gymnasiet. Man står meget alene, når man forlader systemets traditionelle karrierevej. Der var aldrig en uddannelsesvejleder, der sagde til mig, du har talegaverne i orden, du skal være sælger”.

Studenter har brug for hjælp
Det billede genkender man hos XL-BYG. Kæden har i flere år talt med hundredvis af unge studerende til de årlige karrieremesser.

”Nøgleordene i vores branche er ekspertviden om byggeri og bæredygtige byggematerialer. Samtidig er der mangel på faglært arbejdskraft med netop denne viden. I XL-BYG lever vi af at være de bedste på vores felt, så er det klart, vi investerer mange midler i vores medarbejderes faglige udvikling og karriere i kæden”, siger HR- og kommunikationschef ved XL-BYG, Liselotte Christensen og tilføjer:

”Desværre bygger mange unge deres opfattelse af erhvervsuddannelser og vores branche på fordomme og uvidenhed. De får simpelthen ikke brugbar viden med sig fra studievejledningerne, når de falder udenfor uddannelsessystemets traditionelle spor mod universitetet og de mellemlange uddannelser”.

”Udover målrettede produktkurser og en certificeringsuddannelse i bæredygtige byggematerialer, tilbyder vi akademiuddannelsen i ledelse. Særligt vores yngre medarbejdere ønsker at bygge ovenpå deres erhvervsuddannelse. Nogle går derefter videre lokalt med en HD- eller masteruddannelse”, påpeger Liselotte Christensen

Uvidenhed øger mangel på arbejdskraft
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at imens andelen af studenter, der læser videre 21 måneder efter gymnasieeksamen, er faldet markant, så er det tilsvarende tal for unge med en erhvervsuddannelse svagt stigende.

Læs også: Teknikentreprenør satser på faglighed og ordentlighed i uddannelsen

Ifølge Camilla Hutters, der forsker i erhvervsuddannelser og er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik på Københavns Professionshøjskole, er uddannelses- og erhvervsvejledningen langt bagefter med at fortælle de unge om, hvilke karriereveje og uddannelsesmuligheder der ligger i erhvervslivet:

”Der findes karriereveje i mange af de store koncerner og kæder, som meget få i det formelle uddannelsessystem kender. For eksempel hvor unge bliver spottet internt og får en lederuddannelse ved siden af deres arbejde. Vi er dårlige til at fortælle, hvad der foregår af læring andre steder end i uddannelsessystemet, og der foregår altså rigtig meget læring på arbejdsmarkedet”, siger hun og tilføjer:

”Generelt er de arbejdsnære karriereveje stærkt underbelyste. Og det er ærgerligt, for det kunne være med til at åbne erhvervsuddannelserne op for flere – ikke mindst i en situation med mangel på arbejdskraft. Hvis unge ikke får det fulde overblik over samfundets karrieveje, kan det betyde, at nogle søger mod ungdomsuddannelser, som ikke er optimale for dem og må bruge nogle år på at finde deres uddannelsesmæssige retning i livet. Man behøver ikke gå den slagne vej på universitet for at udvikle sig og skabe en god karriere for sig selv, man kan sagtens uddanne sig af flere omgange i stedet for”.