Styringen af bygningers energiforbrug bliver stadig vigtigere

Efterspørgslen på intelligent styring af bygningers forbrug af el, varme, køling og ventilation er stigende. Men specielt hurtigt går det ikke med at få installeret bygningsautomatik, konstaterer John Hegelund, der er formand for KNX National Group Denmark og til daglig Product og Marketing Specialist på området hos ABB. 

 ”Og det er nok meget sundt, at efterspørgslen på bygningsautomatik går stille og roligt. For markedet kan simpelthen ikke følge med, hvis efterspørgslen skulle eksplodere. Medarbejderne med de nødvendige kompetencer hænger ikke på træerne. Alle store virksomheder inden for elbranchen og elteknik har problemer med at skaffe teknikere,” siger han. 

 Men at efterspørgslen vil stige i de kommende år, er der næppe nogen tvivl om.  

En international undersøgelse pegede i fjor på, at det globale marked for bygningsautomatik vil firedobles frem mod 2030, hvor det estimeres til at omsætte for 2.850 mia. kr. globalt. 

 Bygningsautomatik skal sikre, at bygninger bruger energien optimalt for dermed at være med til at reducere CO2 udledningen fra den energi, der bruges til opvarmning, belysning og drift af bygningen. 

Set fra bygningsejerens side kan investeringen dermed være med til at pynte på virksomhedens grønne regnskab, hvilket selvfølgelig er væsentligt i en tid, hvor mange virksomheder har sat sig mål for den grønne omstilling.  

Men samtidig – og ikke mindst – kan bygningsautomatik føre til besparelser både direkte på energiregningen, men også indirekte gennem besparelser på f. eks rengøringen i rum, som ikke bliver brugt dagligt. 

Det skal være økonomisk rentabelt

 I Bygningsreglementet BR18 blev der indført krav om, at nye bygninger med et varme- eller kølebehov på mere end 290 kW skal have bygningsautomatik installeret. For eksisterende bygninger gælder samme krav. Deadline for installering af sammenhængende bygningsautomatik, der styres fra et centralt panel er ifølge BR18 udgangen af 2025.  

 Der er således kun et års tid, til kravet skal være indfriet. Men reglerne gælder kun, hvis det er ”økonomisk rentabelt”, fastslår bygningsreglementet. 

Derfor skal der udarbejdes en rentabilitetsberegning for bygningerne. I bygningsreglementet er rentabilitetskravet fastsat til 15 år.  

Det betyder, at energibesparelserne fra investeringen over 15 år skal overstige investeringen i bygningsautomatik.  

”Investeringer i bygningsautomatik vurderes som rentable, hvis den årlige energibesparelse gange levetid divideret med investeringen er højere end 1,33,” skriver NRGi i en vejledning på sin hjemmeside. 

Hvis det er tilfældet, har en bygningsejer pligt til at installere fuld bygningsautomatik. 

 Spørgsmålet er så, om rentabilitetsberegningen og den eventuelt efterfølgende installation så rent faktisk bliver gennemført i de tusindvis af bygninger i Danmark, der er omfattet af kravet? 

 ”Der findes jo ikke et BR-18 politi, der kommer efter dem, der ikke lever op til kravene,” konstaterer John Hegelund. 

 ”Man kunne jo ønske sig, at styringen af bygningers automatik blev en del af bygningers energimærkning i fremtiden. For som det er i dag, kan man snige sig uden om kravet ved at sige, at installation af bygningsautomatik ikke er rentabelt.  

Men hvis investeringen blev synliggjort i energimærkningen, ville det tilgodese de bygningsejere, der rent faktisk investerer i bygningsautomatik - både i forbindelse med udlejning og senere salg,” siger han. 

 Manglende viden forsinker implementeringen 

 Selvom BR18 trådte i kraft allerede 1. januar 2018 er det ifølge John Hegelund først i de sidste par år, at branchen er begyndt at tænke det med ind i projekteringen af nye bygninger. Men det sker ikke altid. 

 ”Det er faktisk lidt skræmmende, at man i dag kan møde rådgivende ingeniører, der reelt ikke  kender de ny krav i BR18 til bygningsautomatik Og det er derfor, det tager tid med implementeringen. Det hele starter jo med projekteringen af bygningen, hvor der skal slås nogle streger og beskrives en bygning, der overholder alle kravene. Men hvis dem, der skal beskrive bygningen, måske ikke er 100-meter mestre i, hvad kravene er, så tager implementeringen jo noget tid,” siger John Hegelund. 

Bygningsautomatikken skal ifølge kravene kunne logge alle de indsamlede data. Det gælder ikke alene selve forbruget, mens også indeklimaet og dermed temperaturer, CO2-niveau og fugt og brugen af de enkelte rum. Projekteringen og installationen af bygningsautomatik kræver specialviden, og derfor peger John Hegelund på, at det er afgørende, at installationsvirksomhederne videreuddanner deres elektrikere til at kunne udføre dette arbejde. 

 ”Ellers mister de dette marked og bliver kun kabeltrækkere i fremtiden. De kan jo starte med at give de interesserede elektrikere et kursus i KNX, så de har basis på plads. Så kan man bygge ovenpå med andre relevante kurser, der bl.a. udbydes af de store grossister,” siger han.