Teknologisk Instituts energiledelsesuddannelse med certifikatmulighed starter igen sidst på sommeren
Den 20. august har man igen mulighed for at starte på Teknologisk Institut populære energiledelsesuddannelse baseret på DS/EN ISO 50001.
Teknologisk Institut udbyder en række kurser indenfor energiledelse. Flagskibet, som afholdes igen til efteråret, er Energiledelsesuddannelsen baseret på DS/EN ISO 50001. Uddannelse, der giver adgang til certifikat, består af tre obligatoriske moduler på hver tre dage. Man kan afslutte uddannelsen med en certifikatgivende eksamen.
Vil man deltage i efterårets uddannelse, skal man være klar til at starte allerede 20. august.
På energiledelsesuddannelsen får man en række værdifulde kompetencer, bl.a. om:
- Energiledelsesprocesser, procedurer, metoder og værktøjer
- Indførelse af energiledelse i en virksomhed
- Ledelse, ledelsesansvar, energipolitik, energiplanlægning, handlingsplaner, energitjek og energistyring.
På uddannelsen arbejder man desuden med konkrete eksempler omkring indførelse af energiledelse i en virksomhed. Også deltagere fra virksomheder, der allerede har DS/ISO 50001, vil kunne erhverve nyttige kompetencer og viden.
Man kan afslutte uddannelsen med en certifikatgivende eksamen. Uddannelsen har tre moduler, som du kan læse mere om nedenfor:
Modul 1
På modul 1 arbejder vi både dybt og bredt med indholdet i DS/EN ISO 50001- energiledelsessystemet. Herunder hvordan virksomheden formulerer energipolitikken, mål og handlingsplaner samt organiserer arbejdet med at implementere energiledelse.
Energiledelse kræver forandring og forankring - og dermed udfordres forandringsparatheden i virksomhedskulturen. Derfor arbejdes der også med begrebet forandringskultur på modulet.
Vi går i dybden med energikortlægning af energiforbruget og afklaring af, hvad der har indflydelse på energiforbruget. Vi ser også på beregning og fastlæggelse af baseline, opsætning af energisparemål og identificering og beregning af energibesparelser.
Modul 2
På modul 2 (førstedagen) følger vi op på hjemmeopgaver/hjemmearbejde fra modul 1.
Hovedemnerne på modul 2 er energieffektiv drift af virksomhedens energiforbrugende anlæg og installationer, herunder produktion og processer samt drift af energiledelsessystemets metoder og værktøjer.
Det omfatter bl.a. definering af kritiske driftsparametre, optimale vedligeholdelsesplaner og uddannelse.
Vi ser også på implementering af energiledelse, drift, forbedringstiltag, kompetencer, energiledelsesroller og ansvar.
Energieffektivt indkøb belyses som emne, bl.a. via den nyeste viden inden for ”non energy benefits” – dvs. sidegevinster ved at arbejde med energieffektivisering og energiledelse.
Og endelig ser vi på EnPI – Energy Performance Indicator – et nyt værktøj til måling af virksomhedens energieffektivitet, kontrol og dokumentation.
Modul 3
Modul 3 har fokus på opfølgningsaktiviteter på energiledelsessystemet, evaluering og audit. Deltagerne kommer alle til at gennemføre praktiske øvelser med evaluering og audit, som vil finde sted på en værtsvirksomhed.
Der trænes i at rapportere audit samt formidle konklusioner fra audit til ledelsen i en virksomhed. Vi sætter også fokus på den videre udvikling og forbedringstiltag i energiledelsessystemet.
Også deltagere fra virksomheder, der allerede har DS/ISO 50001, vil på denne uddannelse kunne erhverve sig den nyeste viden og stærkeste kompetencer og blive ajour og fortrolige med energiledelsens anvendte metoder, systematikker samt de teknikker og faktorer, der påvirker energiforbruget i anlæg og bygninger.
Certifikatgivende eksamen
Frivillig (én dags varighed).
Tid og sted
Teknologisk Institut, Aarhus
1. modul: 20. - 22.08. 2019
2. modul: 10. - 12.09. 2019
3. modul: 29. - 31.10. 2019
Pris
42.500 kr. pr. deltager inkl. forplejning, ekskl. moms.
Certifikatgivende eksamen: 6.000 kr. ekskl. moms.