TOUGHBOOK S1: DEN IDEELLE TABLET TIL BRUG I AL SLAGS VEJR
Let at bruge med en hånd, kan tilpasses en række forskellige opgaver og er samtidig robust og hårdfør nok til at håndtere selv de mest krævende arbejdsmiljøer. TOUGHBOOK S1 er her endelig.
Panasonic præsenterer i dag TOUGHBOOK S1 – en robust Android™-tablet udviklet til den mobile arbejder. Den robuste enhed er med sin 7-tommer skærm optimal i hænderne på eksempelvis patruljerende personale med blåt blink, teknikere, der overvåger produktionslinjer, feltteknikere, der udfører både inspektioner og vedligeholdelse samt bygningsarbejde.
”Den moderne mobile medarbejder fortjener en mobil computerenhed designet til deres daglige behov – ikke bare en simpel tablet beregnet til almindelige forbrugere, som ofte skaber diverse problemer. TOUGHBOOK S1 er udviklet uden kompromisser for at imødekomme de meget specifikke og praktiske hverdagsbehov hos både brugere og de it-administratorer, der distribuerer og vedligeholder dem,” siger Baris Koc, European Product Manager for Rugged Mobile IT hos Panasonic.
TOUGHBOOK S1 er ergonomisk udformet og takket være sin lave vægt (426 g) og den medfølgende håndrem er den meget behagelig at bruge selv over længere tid. Skærmen fungerer fremragende under alle vejrforhold, og den markedsledende lysstyrke på 500 cd/m² samtidig med en forbedret antireflektionsteknologi betyder, at læsbarheden selv i stærkt solskin er usædvanlig god. Selvom når det regner, eller brugeren bærer beskyttelseshandsker, så fungerer touch-skærmen på TOUGHBOOK S1 upåklageligt. Og for dem, der har brug for at gemme signaturer eller udfylde formularer på stående fod, så er den tilhørende pen både simpel og præcis at bruge hertil.
Bygget til at holde
Enheden er fleksibel til diverse forskellige behov, og en konfigurerbar tilbehørsport tilbyder diverse tilføjelsesløsninger såsom en stregkodelæser eller en ekstra USB-port. Enheden har to kameraer – et lysudstyret frontkamera på 13 MP samt et bagkamera på 5 MP. Begge er ideelle til at tage billeder til vedhæftning i rapporter eller til videokonferencesamtaler med kollegaer.
TOUGHBOOK S1 er bygget til brug over lange perioder, og derfor kan brugeren let skifte batteri under drift (såkaldt ”hot swap”) uden at slukke for enheden og dermed miste dyrebar arbejdstid. To forskellige batteristørrelser garanterer også drift op til hele 14 timer på en enkelt opladning.
Enheden drives af Android 10 og er udstyret med en Qualcomm® SDM660 Octa-Core-processor, 4 GB RAM-hukommelse og 64 GB lagringsplads – mere end nok til at imødekomme de behov, som selv krævende brugere måtte have.
TOUGHBOOK er synonymt med hårdføre, robuste enheder, som ikke gir sig, når miljøet bliver krævende. TOUGHBOOK S1 er naturligvis ingen undtagelse, og den er både støv- og vandafvisende (IP65/67), MIL-STD-810H-certificeret og testet til at kunne tåle at blive tabt fra op til 150 cm ned på beton. Kompatibiliteten, når det kommer til tilbehør og reservedele, er også rigtig god takket være support til TOUGHBOOK L1 og A3 Android-økosystemet, der inkluderer batterier, dockingstationer og kuglepenne.