Udbudsmaterialet afgør valget af system

"KNX kan styre de fleste tekniske anlæg, men der er interessante grænseflader mellem traditionelle systemhuses forskellige protokoller og KNX-protokollen. Altså, hvem kan levere hvad og er bedst til det. Med i hele dette spil har vi også elinstallatørerne, for hvem det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilken form for IBI, der er fremherskende", understreger Lillian Andersen.

En af fordelene ved KNX er buskablet, som man stort set kan hægte så mange komponenter på, som man vil. KNX har sin styrke i styring af alle tekniske funktioner på rumniveau, men også i styring af de centrale tekniske anlæg som varme og ventilation. Nogle KNX-producenter har et produktsortiment med en styrke i styringer på rumniveau, andre tilbyder kontroller til de centrale anlæg. Nu når vi til spørgsmålet om grænseflader mellem de forskellige protokoller. For populært sagt anvendes KNX normalt over kælderen, mens andre systemer, for eksempel CTS og lignende anvendes i kælderen til styring af de store VVS-tekniske installationer.

Udbudsmaterialet er afgørende
"Hvorfor er det sådan?" spørger Lillian Andersen retorisk og giver selv svaret:

"For det første har systemhusene historisk været de første og dermed toneangivende på markedet. For det andet hænger det sammen med rådgivernes centrale rolle i udbudsfasen. Det er afgørende, hvordan udbudsmaterialet bliver udarbejdet. Hvis udbuddet lægger op til en CTS-entreprise, der omfatter alle tekniske funktioner og installationer i bygningen, varetages denne entreprise typisk af systemhusene i branchen. Hvis udbudsmaterialet derimod er delt i en IBI- eller elentreprise, som omfatter bygningsautomation på rumniveau samt en BMS-entreprise (Building Management System, red.), der inkluderer BMS og integration, så lægger det op til, at flere aktører i elbranchen kan byde på projektet. Her er det meget vigtigt, at installatørerne kommer på banen og byder på IBI-/elentreprisen."

Den helt store forskel ligger i, hvem der kan byde på de enkelte projekter. Er det systemhusene, der vinder en udbudsrunde, omfatter det typisk en totalløsning, der inkluderer kabler, komponenter, programmering og efterfølgende service- og vedligeholdelseskontrakten, som systemhuset også får, da der jo er tale om lukkede systemer. Det eneste arbejde, som installatørerne kan gøre sig håb om i denne sammenhæng, er kabeltrækning.

"Hvis KNX derimod bliver mere udbredt, for eksempel gennem anbefaling fra rådgivere i udbudsmaterialer, kan det give både mere arbejde og et godt forretningsområde for installationsfirmaer i alle størrelser, da de kan få ansvar for hele pakken fra trækning af kabler over konfigurering af KNX-installationen til de efterfølgende og økonomisk attraktive service- og vedligeholdelseskontrakter. For kunden giver det også en fleksibilitet i form af, at man kan udskifte installatøren, hvis man ønsker det Det er ikke umiddelbart muligt, hvis et systemhus har vundet entreprisen. For bygherren kan det derfor være en fordel at have rådgivere, der oplyser om disse forskelle i, herunder den grad af fleksibilitet og frihed bygherren efterfølgende har i forhold til service- og vedligeholdelseskontrakterne," mener Lillian Andersen, som tilføjer, at en mere åben og fleksibel udbudsform i byggeprojekterne lægger op til et givtigt samarbejde mellem systemhuse og installatører.

"Det vil sikre tekniske installationer og integration af høj kvalitet og dermed en bygning, som virker og arbejder til bygherrens tilfredshed."

Søg tidlig indflydelse!
Palle Jensen fra MJ Elektro ApS erklærer sig enig i ovenstående beskrivelse og tilføjer:

"Systemhusene/CTS-leverandørerne har gjort det godt. Kunderne tænker altid i CTS-løsninger, der vitterligt er gode til at styre varmecentraler, men rådgiverne skal blive mere opmærksomme på fordelene ved KNX, når vi taler om installationer, der vedrører varme, lys, dele af ventilationen, stikkontakter og så videre. Her kan KNX gøre en forskel ikke mindst i forhold til energibesparelser og øget konkurrence på pris."

Palle Jensen lægger ikke skjul på, at han meget gerne vil have KNX-opgaver i fremtiden, da det giver et udfordrende arbejde og et økonomisk fundament for virksomheden med efterfølgende service- og vedligeholdelseskontrakter.

"Ønskescenariet er, at vi installatører kan byde på lige vilkår med systemhusene. Men det vil kræve en indsats af os. Installatørerne har en stor udfordring i at gøre sig gældende i projekteringsfasen og gøre rådgiverne opmærksomme på, at de skal være meget præcise i deres formuleringer omkring IBI og åbne over for muligheden for flere forskellige løsningsmuligheder. Et af midlerne er, at rådgiverne begynder at tænke integration mellem fagene. Her møder vi en lille forhindring, fordi rådgiverne er traditionsbundne, og så ender det ofte med, at de gør, som de plejer, og det flytter ikke noget!" understreger Palle Jensen og uddyber: "Det bedste middel til at få en del af dette marked er, hvis vi tidligt i processen – i projekteringsfasen – kan få indflydelse på udbudsmaterialet ved at samarbejde med rådgiverne, eller hvis kunder og rådgivere i samarbejde ser fordelen ved KNX. På den måde kan vi få del i det spændende arbejde - altså komme til at drifte bygninger og blive en seriøs aktør i forhold til facility management, så vi ikke bare skal skifte pærer og trække kabler. Jeg tror på, at kunden kan få et mindst lige så godt produkt, og med større valgfrihed."

Integration mellem systemer
"Som nævnt mener jeg, at KNX’en kan styre de allerfleste tekniske komponenter, men der kan være tilfælde, hvor det bedre kan betale sig at integrere andre protokoller i den samlede tekniske løsning. Har man for eksempel en lysteknisk installation kan det være en fordel at integrere en KNX/DALI gateway og dermed gøre brug af en DALI-forkobling, der indeholder et elektronisk relæ, der for eksempel kan tænde, slukke og regulere lysstyrken og sende statusmeldinger frem og tilbage i systemet. Er der for eksempel tale om styring af spjæld, kan det være en fordel at integrere en KNX/Belimo gateway," forklarer Lillian Andersen og tilføjer, at man altid skal overveje, hvilket system der er bedst til at løse den konkrete opgave.

Det er installatøren fra Vindinge helt enig i.
"I teknikrum har CTS sin styrke, mens KNX med fordel kan anvendes i resten af bygningen – enten integreret med andre systemer eller som stand alone-løsning, hvilket også kan gælde for hele bygningen," siger Palle Jensen og uddyber:

"I min branche skal vi arbejde som teknikere og finde den bedste løsning på de konkrete opgaver og dermed vælge det system eller den protokol, der bedst opfylder kravene, og ikke kun skele til for eksempel KNX. Ofte er for eksempel DALI et godt bud på et system til lysstyring. Omvendt kan brug af KNX måske generere et ikke uvæsentligt mersalg set i et energibesparelsesperspektiv og på tværs af fag."

Fremtidsperspektivet
Set med Lillian Andersens briller ser perspektiverne for IBI ganske lovende ud.

"Der er flere faktorer, som peger i den rigtige retning i form af en tiltagende brug af IBI, herunder KNX. Ser man på den kommunale sektor, er det sådan, at hvis man kan iværksætte et energioptimeringsprojekt med maksimalt to års tilbagebetalingstid, så skal det igangsættes. Regeringen ser - glædeligt for vores branche - en tæt sammenhæng mellem energi, klima og bygninger. Det signalerer, at der skal investeres i den offentlige bygningsmasse, og det kan betyde milliardordre for vores branche, hvis man for alvor vil indtænke energioptimering sammen med intelligente løsninger, der kan betyde store skridt i den rigtige retning. Jeg oplever også, at flere og flere rådgivere peger på KNX, for der er stor interesse for en dialog om potentialet inden for KNX-løsninger, fagenterprisegrænser og integration."

Optimismen spirer også i Vindinge: "Bygningsreglementet arbejder for os med stigende krav til energioptimering, der kræver nye tekniske løsninger og styring af de tekniske systemer. Det er ikke længere nok at forøge laget af Rockwool", siger Palle Jensen med et bredt smil.

"Med KNX kan vi ændre driften af rummene i eksisterende såvel private kontorbygninger som offentlige bygninger, for eksempel kontorer, børnehaver og skoler, og vi kan naturligvis etablere de mest moderne energibesparende løsninger i nybyggeri. Jeg tror på, at KNX kan blive fremtidens foretrukne system, men det kræver, at de store grossister og producenter af komponenter sammen går aktivt ud og påvirker markedet, for så følger rådgiverne op og i sidste ende installatørerne", mener Palle Jensen.