Uponor i front med prefab og bæredygtige løsninger til certificerede byggerier

Stor interesse for intelligente fjernvarme-units og færdigsamlede moduler, der sikrer høj, fejlfri kvalitet og halverer installationstiden.

22.12.2021

Sponseret

Uponor

Uponors energibesparende løsninger, der kan indgå i certificerede byggerier, efterspørges i stigende grad, som det for nylig blev bekræftet på VVS’21 messen i Odense:

”Der blev taget rigtig godt imod produkterne, og messegæsterne ville gerne høre om Uponors bæredygtighedsstrategi, ligesom vores miljødeklarationer EPD – European Product Declaration – og indsatsen i forhold til FN Verdensmål.

Det gav travlhed på standen og mange interessante samtaler med installatører, montører, rådgivere og fjernvarmeansvarlige. Så vi kan være mere end tilfredse, især når man tænker på den lange Corona-pause”, fortæller Anders Møller fra Uponor VVS.

Gennembrud for Combi Port E og INS fjernvarme-units
De nye Combi Port fjernvarme-units, der er lanceret inden for det seneste år, har givet Uponor lidt af et gennembrud på dette marked.

På messen var der blandt andet stor interesse for Combi Port INS i samspil med færdigsamlede bundmoduler til gulvvarme.

”Vi havde en god dialog - dels med rådgivere på området, dels med fjernvarmeværkernes servicefolk og medarbejdere, der godkender anlæg”, siger Anders Møller fra Uponor VVS.

Virksomheden har også lanceret den intelligente unit Combi Port E, hvor en algoritme følger husstandens forbrug og justerer enhedens levering af varme og varmt brugsvand. Resultatet er markante energibesparelser.

Prefab – en megatrend inden for VVS-installation
Præfabrikerede, færdigsamlede moduler fra Uponor er løsninger, som mange har lært at kende – og er begyndt at installere ude på byggepladserne. Det er en klar tendens, at der projekteres med dem i stadig flere byggerier, og interessen er stor:

”Installatører ser meget på det håndværksmæssige, på udførelsen og hvordan løsningen er sammensat i forhold til, hvad de selv ville lave. De fleste anerkender, at ude på en plads er det svært at hamle op med kvaliteten, ensartetheden og den hastighed, der nu kan installeres med”, fortæller Jesper Hansen fra Uponor VVS.

”Så installatørerne er begyndt at sige OK til Prefab, som med montagetider på under det halve også afhjælper manglen på faglært arbejdskraft”.

Rådgivere ser især fordele ved, at når de specificerer en løsning – og får den præfabrikeret – giver det sikkerhed i projekteringsfasen. Samtidig er det budgetmæssigt lettere at adskille entrepriserne og undgå overraskelser.

Markant hurtigere montage på pladsen – og sikkerhed mod fejl
Med Prefab kan 4 faglærte udføre 12 faglærtes arbejde – i princippet fordi de 8 er flyttet hen på en fabrik, hvor samler tingene. Og fra at være installationsarbejde udføres der nu montagearbejde – aptering – ude på byggepladsen.

Sikkerhed mod fejl er et faktum, fordi præfabrikerede løsninger fremstilles under systematisk kvalitetskontrol. Hvor det for installatører kan være vanskeligt at holde sig opdateret på alt det, der sker inden for montageteknologi. Ved at vælge Prefab er kvaliteten dokumenteret – tingene står snorlige – og der afleveres et stykke arbejde, man kan stå inde for som installatør.

EPD miljødeklarerede produkter til certificerede byggerier
”Skal et byggeri certificeres i henhold til eksempelvis DGNB, skal byggematerialer og produkter have en minimumsdokumentation og gerne en EPD-deklaration. Derfor er der brug for en langt mere styret proces end det stumpemarked, der findes i dag. Kun med en kontrolleret produktion på en fabrik, som har styr på alle processer, energiforbrug og logistik, kan man dokumentere sit CO2-aftryk.

Så præfabrikerede løsninger støtter hele bæredygtighedsagendaen, hvor sikkerhed i valget af produkter – og ikke bare den billigste pris – har stor betydning. Dette gælder både ved Svanemærkede og DGNB certificerede byggerier, og ikke mindst for at møde standarderne i det kommende Bygningsreglement 2023, hvor der stilles konkrete krav til CO2-udledningen per m2” understreger Jesper Hansen.

Uponor er i fuld gang med denne proces og er langt med EPD-dokumentationen, som udgives løbende. Allerede i 2022 vil store dele af PEX- og AluPEX (MLC)-sortimentet være tilgængeligt.

Cloud-to-Cloud: Nu kan alle komponenter tale sammen
Uponor viste på VVS’21, hvordan det med Cloud-to-Cloud er muligt at skabe styringer og få forskellige produkter og komponenter til at kommunikere direkte med hinanden – uden at involvere mennesker, der kan lave fejl:

”Nu kan man via API – Application Programming Interface – og brug af Cloud sætte alle mulige produkter sammen. Så vi nærmer os det, folk kender fra andre smart hus produkter. Et interessant led i den digitalisering, der hele tiden tager fart.

I øjeblikket anvendes API primært til systemer, der kommunikerer på applikationsniveau – for eksempel varmestyring, ventilation, fjernvarme-units og andre enheder. Det skal udvikles yderligere, og formålet er at opnå energibesparelser, øget komfort og undgå manuelle operationer, hvor der kan opstå fejl”, forklarer Jesper Hansen.

Mere fra...

28.03.2024Uponor

Sponseret

Plug and play-installationer til DGNB Guld-byggeri

05.02.2024Uponor

Sponseret

Præfabrikerede fjernvarmeunits og VVS-installationer er nøglen til at opretholde effektiviteten

31.01.2024Uponor

Sponseret

Kompakt fjernvarmeunit sparer tid og gavner arbejdsmiljøet

29.11.2023Uponor

Sponseret

Innovativt projekt på Fyn forvandler overskudsvarme til gulvvarme

07.11.2023Uponor

Sponseret

Nyansættelse i Uponor Building Solutions

20.10.2023Uponor

Sponseret

Danmarkspremiere på Dansk Fjernvarmes Landsmøde 26.-27. oktober 2023 i Aalborg