Våben mod dårligt indeklima
Med lanceringen af tekstilkanal-sensoren InTex fra KE Fibertec går virksomheden nu til kamp mod en af indeklimaets største trusler, nemlig ineffektive og ikke rengjorte ventilationskanaler.
Med lanceringen af tekstilkanal-sensoren InTex fra KE Fibertec går virksomheden nu til kamp mod en af indeklimaets største trusler, nemlig ineffektive og ikke rengjorte ventilationskanaler.
InTex optimerer det tekstilbaserede ventilationsanlægs ydeevne ved at monitorere lufttrykket og give installatøren besked, når tekstilkanalen skal vaskes. På den måde undgår man at vaske for sjældent såvel som for hyppigt, og kunden opnår både et optimeret indeklima på grund af den trækfri luftfordeling samt solide energibesparelser på anlægget, fordi en ren kanal bruger mindre strøm.
InTex innovative teknologi, som blandt andet bygger på forskning udført i tæt samarbejde med Teknologisk Instituts Center for Installation og Kalibrering, består af en sensor, som er monteret i bunden af tekstilkanalen. Sensoren kommunikerer løbende med en master, der er placeret i bygningen, og når det statiske tryk i tekstilkanalen rammer et bestemt niveau, vil installatøren automatisk modtage en e-mail. Derved holdes han løbende orienteret om, hvilke sensorer der har registreret en ændring og dermed, hvilke tekstilkanaler der skal rengøres.
- JDN