Verdens største luftfilteraktør stormer frem i Danmark

Luftfilterproducenten AAF fejrer i år 100-års jubilæum, og det sker med massive investeringer i fremtiden i form af nye teknologier, processer og fabrikker samt i reduktion af miljøaftryk. AAF er på forkant, og det gælder også i Danmark, hvor AAF etablerede sig i 2017 med navnet AAF/Dinair.

”Vi har en af verdens største stabe af globale eksperter klar til at rådgive inden for alle nicher og specialer sammen med et af verdens største sortimenter inden for filterløsninger. Det gør os utrolig stærke i markedet”, fortæller Henrik Lassesen bagerst, der her ses sammen med kollegaerne Michael Rosell, der er salgschef og Ulrich Ravn, som har ansvar for logistik og backoffice. Foto: AAF/Dinair..

”Det har været en forrygende rejse siden 2017. Det har også været udfordrende at starte op i en branche i Danmark, som allerede var og er godt dækket ind af stærke aktører”, fortæller adm. direktør Henrik Lassesen og supplerer:

”Vi er blevet flere medarbejdere, vi har udvidet lageret to gange, vi får snart et produktionsværksted, hvor vi kan skræddersy kundetilpassede filterløsninger, og vi får behov for flere medarbejdere. Vi kan ikke takke vores kunder nok for den støtte og tillid, de har vist os de første år”.

Vil være nummer ét

AAF/Dinair lagde fra dag 1 ambitionsniveauet højt og formulerede en målsætning om at blive nummer ét på det danske marked på samme måde, som AAF er i så mange andre lande. Det er også vores ejer Daikins overordnede mål og ambition at være nummet ét i verden, den ambition er uændret. ”Men vi må også erkende, at det kræver enorme ressourcer og en masse kampe, før det vil lykkes. Vi har lært meget de første tre år”, fortæller Henrik Lassesen.

Den læring har fået den danske luftfilteraktør til at ændre markedstilgang. I starten gik AAF/Dinair efter alt, der bød sig. Nu fokuserer luftfilteraktøren på at holde snuden i sporet inden for de segmenter, som selskabet har valgt at arbejde i.
”Den ændrede markedsstrategi har givet os en stærkere platform at bygge videre på”, fortæller han.

Indeklima, energi og beskyttelse

AAF er en af verdens største producenter og leverandør af luftfiltre og luftfilterløsninger – og det forpligter, mener Henrik Lassesen.

  • Er behovet at sikre medarbejdere mod vira og viraspredning samt give dem et godt indeklima på kontoret eller produktionen?
  • Er behovet fokus på energibesparelser?
  • Er behovet at beskytte processerne indenfor Food & Beverage, Pharma, Mikroelektronik, Life science, hospitaler eller industrielle produktioner?
  • Eller er behovet en kombination af ovenstående?

”Har kunden et behov for at få den rigtige rådgivning til at finde den rette løsning ved hjælp af blandt andet filtrering, så kan vi hjælpe. Vi har en intenational stab af eksperter klar til at rådgive inden for alle nicher og specialer sammen med et af verdens største sortimenter inden for filterløsninger. Det gør os utrolig stærke i markedet”, fortæller Henrik Lassesen, og fortsætter: ”Vi ønsker ikke ’blot’ at være en leverandør af kvalitetsprodukter, men ønsker at være en samarbejdspartner med kundens ønsker og krav i fokus”. Hos AAF er det ikke kun det lokale salgskontor du arbejder med, men hele organisationen.

Beskytter mod covid-19 og andre vira

Når man taler om luftfiltre og indeklima i 2021, er det svært at komme udenom covid-19. Pandemien har tvunget AAF/Dinair til at samarbejde meget mere digitalt med kunder. Det har også givet anledning til at understrege, hvor stor en rolle luftfiltre spiller for at fjerne eller reducere spredning af vira via ventilationen.

”I AAF har vi udviklet nye produkter som for eksempel vores Astropure. Det er en mobil luftrenser, som kan tilbydes med forskellige filtreringsmuligheder, men altid med et HEPA-filter installeret. Det er vigtigt, fordi HEPA-filteret fanger vira i den recirkulerede luft. Den kan fås til luftmængder fra 500 m3/h og op til 4000 m3/H, så vi kan dække alt fra mindre lokaler og kontorer til eksempelvis fitnesscentre, lagerlokaler eller store venteværelser. Ja, mulighederne er mange, men det, der er væsentligt, er, at den fjerner vira fra lokalerne via HEPA-filteret. Det er virkelig et smart og innovativt produkt”.

Energi, miljø og penge

Henrik Lassesen fremhæver også det unikke MEGACEL filter, som er et HEPA-filter med en membranteknologi, der reducerer tryktabet i installationen med mindst 50 procent. Det har stor effekt på energiforbruget, som bliver meget lavere. ”Energi er penge og ofte også miljøaftryk. De sparede penge kan investeres i andre gode energitiltag”, fortæller han.
Han peger også på, at MEGACEL filteret til forskel fra det glasmedie, man normalt anvender, er næsten umuligt at ødelægge. Der findes også en specialudgave af filteret - MEGACEL eFRM, der er godkendt til pharmabranchens skrappe krav.

Vi er klar til de næste mange års udfordringer, slutter Henrik Lassesen.

17.02.2021AAF/Dinair APS

Sponseret

Verdens største luftfilteraktør stormer frem i Danmark