26.06.2017  |  VVS  |  Branchen

Arbejdsgiverne kårer årets lærling

Den unge VVS- og energispecialist Rasmus Vilhelmsen er blevet kåret til årets lærling af Arbejdsgiverne. Han opfordrer flere unge til at gå erhvervsskolevejen.

Brancheforeningen Arbejdsgiverne har på sin årlige generalforsamling givet lærlingeprisen ”Guldmedaljen” til VVS- og energispecialisten Rasmus Vilhelmsen fra Vejen. Den har han fået for sin faglige dygtighed og hjælpsomhed.

Selv er han ganske ydmyg, da han bliver spurgt om hvorfor, han har modtaget op til flere priser for sin håndværksmæssige kunnen:

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

”Jeg er mødestabil, man kan regne med mig, og så har jeg lidt flair for håndværksfaget”.

Læs også: Undersøgelse: Elektrikerlærlinge glade for EUX-uddannelse

Gymnasiet har hjulpet godt på vej
I erhvervsskolens udtalelse og fra hans tidligere mester Claus Sørensen er der mange rosende ord som overblik, omhu, matematiske evner og praktisk talent:

”Jeg må have gjort et eller andet rigtigt. Med matematikken har det hjulpet, at jeg har gået på gymnasiet. Derudover fik jeg en god hjælp af lærerne på skolen. Og så går jeg også lidt op i, at jeg gerne vil gøre det godt”, siger Rasmus Vilhelmsen.

Rasmus Vilhelmsen var i lære hos Regner & Claus Sørensen VVS ved Vejen. I dag arbejder han hos Bravida på det nye supersygehus ved Herning.

Vil have flere unge på erhvervsuddannelser
Den unge VVS- og energispecialist vil gerne opfordre flere unge til at starte på en erhvervsuddannelse:

”Der er rigtig gode jobmuligheder. Man kan vælge og vrage. Man kan få et rigtig godt arbejde og kommer hurtigt ud og tjener gode penge”, siger Rasmus Vilhelmsen. Selv overvejer han at læse videre til VVS-installatør eller VVS-ingeniør. 

Læs også: Her er Danmarks bedste elektrikerlærling

Også uddannelseschef i Arbejdsgiverne, Finn Kyed, ser gerne, at flere unge starter på en erhvervsuddannelse:

”Det er dejligt at kunne fejre Rasmus som årets lærling. Han er én af de få unge, der har valgt en erhvervsuddannelse efter afslutningen af sin studentereksamen. Det kunne jeg tænke mig, at mange flere unge gjorde. VVS-branchen har stort behov for dygtige svende, der som Rasmus er engageret og løsningsorienteret”, siger han.

- EL

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere