Når medarbejderen kommer på glatis

I en mellemstor virksomhed beskæftiget inden for metalbranchen arbejdes der uden for normal arbejdstid. En aften i december møder en timelønnet medarbejder på arbejde. Det havde været frostgrader de sidste par dage og sneet hele morgenen. Virksomheden havde hyret et selskab til at rydde sne og salte. Arbejdet blev udført morgen og aften – også denne aften.       

Medarbejderen parkerede sin bil på parkeringspladsen, som var godt oplyst. Da medarbejderen gik fra bilen til produktionshallen, faldt vedkommende på det glatte underlag og blev slået bevidstløs af faldet. Faldet var så alvorligt, at medarbejderen måtte sygemeldes for en længere periode. Hændelsen blev anmeldt som en arbejdsskade, og Arbejdsskadestyrelsen anerkendte episoden som en arbejdsskade, ligesom det blev fastslået, at faldet havde medført et tab af erhvervsevne på 15 procent.

På baggrund af erhvervsevnetabet rettede medarbejderen krav om økonomisk erstatning over for virksomheden. Dens ansvarsforsikringsselskab nægtede, at den havde et erstatningsansvar. Virksomheden kontaktede derfor juridisk afdeling hos Arbejdsgiverne for rådgivning. 

Svar fra Arbejdsgiverne:
Virksomhedens ansvar for medarbejderens skade skal ikke bedømmes efter arbejdsmiljølovgivningen, men efter reglerne om grundejeres ansvar for glatførebekæmpelse. Uheldsstedet kan ikke anses for et arbejdssted eller en egentlig adgang til arbejdspladsen i arbejdsmiljølovens forstand, og arbejdsmiljølovens regler finder derfor ikke anvendelse her.

Virksomhedens særlige forpligtelse til at sørge for at de ansatte kan færdes sikkert på områder, der benyttes under arbejdet, kan ikke udvides til også at gælde parkeringsarealet. I hvert fald ikke, når dette areal ikke anvendes under udførelsen af arbejdet og ikke udgør en umiddelbar adgangsvej til virksomheden.

Læs også: Syg under ferien - krav på erstatningsferie?

Virksomhedens ansvar er derfor bedømt efter reglerne om grundejerens ansvar for glatførebekæmpelse. Her har det betydning, at virksomheden havde ryddet sne og saltet om morgenen og iværksat ny glatførebekæmpelse om aftenen. Dette er tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelsen som grundejer. Med andre ord havde virksomheden gjort tilstrækkeligt for at sikre et forsvarligt ophold på sin grund. Risikoen for det opståede erhvervsevnetab var således medarbejderens egen risiko og ikke virksomheden eller dens forsikringsselskabs.