18.12.2017  |  VVS  |  Branchen

Nye tal viser stabil optur i installationsbranchen

Ifølge Danmarks Statistik er installationsbranchen i de første tre kvartaler af 2017 vokset med 3,3 procent i forhold til samme periode sidste år - en vækst, der sker i et tempo, hvor virksomhederne kan følge med, vurderer Tekniq.

Det går stadig godt i installationsbranchen, som har oplevet fremgang i omsætningen for fjerde år i træk. Således omsatte installationsbranchen i 2017 for 34,9 milliarder kroner – det er en stigning på 1,1 milliarder kroner eller 3,3 procent sammenlignet med tilsvarende kvartaler i 2016.

VVS-branchen er vokset med 5,0 procent i år, og elbranchens aktivitet er vokset med 2,1 procent.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Ifølge brancheorganisationen Tekniq løftes installationsbranchens aktivitet af opsvinget i dansk økonomi, og at der er fuld fart på både hospitals- og boligbyggeriet. Derudover stimuleres branchen af en stigende formkurve i industrien og af flere renoveringsopgaver:

”Branchens fremgang sker i et stabilt og håndterbart tempo, hvor virksomhederne gradvist kan omstille sig til at løfte den stigende ordremængde. Og det er værd at bemærke, at omsætningen, trods fire år med vækst, stadig er 10 procent lavere end i 2008”, siger Rasmus Larsen, der er økonomisk-statistisk konsulent i Tekniq, og fortsætter:

”Selvom det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere, tyder meget på, at installationsvirksomhederne tackler arbejdskraftudfordringerne langt bedre i dag end under sidste højkonjunktur”.

Læs også: Tekniq: Fremgang i installationsbranchen

Installationsvirksomhederne ansætter blandt andet flere lærlinge, formår at trække folk tilbage til branchen og har en reserve i udenlandsk arbejdskraft. Samtidig er en ny teknologi og digitalisering med til at øge branchens produktivitet.

Aktivitetsstigningen i de første tre kvartaler af 2017 er med sine 3,3 procent meget tæt på Tekniqs vækstskøn for hele 2017 på 3,5 procent. I 2018 forventer Tekniq en vækst i branchen på 3,0 procent.

- EL

Denne artikel er en del af temaet Udvalgte

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere