Nyt brandspjæld fra Trox
Virksomheden lancerer et brandspjæld, der er testet efter europæiske standarder.
Trox har med serien FKRS-EU lanceret et nyt fleksibelt brandspjæld. Brandspjældet er testet efter europæiske standarder og har allerede gennem en årrække bevist sin styrke i europæiske lande.
FKRS-EU indeholder en række nyskabelser. Ud over størrelser fra 100 til 200 mm Ø kan spjældene nu også fås i størrelserne 224, 250, 280 og 315 Ø. Med dens glatte overflade garanterer det lasersvejsede svøb ifølge Trox lav lækage. De nye dobbelte læbetætninger i begge ender sikrer også, at der ikke sker lækage i samlinger. Lækagevolumen på svøb er klasse C efter EN 1751. Spjældpladens lufttæthed svarer til EN1751 klasse 3 og 4. Indbygningen er desuden blevet enklere på grund af det indvendige stangtræk.
Trox har med det nye brandspjæld også udvidet installationsmulighederne, så både vådindbygning i lette vægge og indbygning i massive vægge nu er en mulighed.
De nye brandspjæld FKRS-EU er testet efter den europæiske norm EN 1366-2.