Optimering af drikkevand og energiforbrug
Viega lancerer et automatisk styret skyllesystem, der sørger for både cirkulation i brugsvandsinstallationerne samt temperaturstyring.
En løsning på stillestående vand, som øger mængden af metaller i drikkevandet og som kan være yngleplads for bakterier, er Viegas drikkevandskoncept Hygiene+, der er udviklet med henblik på at forhindre forekomsten af fremmedelementer i rørføringen og fritage driftspersonalet for at foretage manuelle skylninger. Teknikken bag skyllesystemet består af en programmerbar enhed, der sørger for et simuleret forbrug på de installationer, som ikke er i brug. Eksempelvis på patienthoteller, ubrugte sygehusafsnit, hotelværelser, der ikke udlejes og skoler, der lukkes ned i ferieperioder. Viega kan desuden tilbyde Smartloop Inliner, der bygger på et rør-i-rør system med et fleksibelt cirkulationsrør monteret inde i varmtvandsrøret. Således undgås varmetab fra cirkulationsledninger i varmtvandsinstallationer.
-JR