Strid om manglende ansættelsesbevis endte i retten

af Jacob Kirkegaard Hansen

advokat i Arbejdsgiverne

Se profil  

En virksomhed var medlem af Arbejdsgiverne og derfor omfattet af en række overenskomster gældende for regulering af ansættelsesforholdene for virksomhedens ansatte.

Efter en gennemført virksomhedsoverdragelse blev det af driftsmæssige hensyn nødvendigt at opsige en række medarbejdere. Herunder en funktionær beskæftiget i virksomhedens regnskabsafdeling. Opsigelsen var begrundet af faldende omsætning og et længerevarende underskud i driften. Funktionærens opsigelsesvarsel var på otte måneder.

Jacob Kirkegaard Hansen, advokat i Arbejdsgiverne.

Efter fratrædelsen fra virksomheden rettede funktionærens egen advokat henvendelse til virksomheden med krav om en godtgørelse for manglende ansættelsesbevis. Alene for dette forhold krævede funktionæren 45.000 kr. af sin tidligere arbejdsgiver. Det var funktionærens opfattelse, at der aldrig var udleveret et skriftligt ansættelsesbevis i forbindelse med ansættelsesforholdet.

Virksomheden var ganske rystet over kravet fra funktionæren, ikke mindst eftersom virksomheden havde udleveret et ansættelsesbevis – uden dog at funktionæren havde skrevet under på dokumentet. Hvad kunne der gøres?

SVAR:
Virksomheden overgav sagen til Arbejdsgiverne, som bistod virksomheden med juridisk rådgivning og korrespondance med modpartens advokat. Da der ikke kunne opnås enighed mellem parterne, udtog funktionæren stævning ved byretten mod virksomheden.

Funktionæren fremsatte et samlet krav mod virksomheden på 98.000 kr., hvoraf 45.000, efter funktionærens opfattelse, skulle betales grundet manglende udstedelse af ansættelsesbevis.

Arbejdsgiverne repræsenterede virksomheden under retssagen, hvor det blev gjort gældende, at virksomheden af flere omgange havde udstedt ansættelsesbevis til funktionæren, men at funktionæren ikke havde ønsket at underskrive et ansættelsesbevis.   

Efter bevisførelsen for retten blev det bevist, at alle ansættelsesaftaler – også funktionærens – var placeret i en fysisk mappe, som blev anvendt af funktionæren selv i forbindelse med dennes lønudbetalinger til de øvrige ansatte i virksomheden.

Retten lagde til grund, at funktionæren var bekendt med indholdet i ansættelsesforholdet og samtidig havde adgang til aftalerne på sin arbejdsplads. Ligeledes var funktionæren mundtligt orienteret om ansættelsesforholdet i enhver henseende. 

Retten fandt det yderligere godtgjort, efter en omfattende bevisførelse med vidner og dokumenter, at virksomheden havde opfyldt sin oplysningspligt i overensstemmelse med reglerne i ansættelsesbevisloven. Funktionæren var derfor ikke berettiget til en godtgørelse af nogen art fra virksomheden. Ligeledes blev virksomheden frifundet for alle øvrige forhold, som funktionæren havde rejst.

Læs også: Ok at bortvise for truende adfærd?

Funktionæren var utilfreds med dommen og valgte at anke sagen til Landsretten. Arbejdsgiverne repræsenterede ligeledes virksomheden under retssagen for Landsretten. Funktionæren hævede dog kort efter sagen, hvorefter byretten dom var endelig. 

Retssagen viser vigtigheden af, at virksomheder altid er påpasselige med at udstede ansættelsesbeviser, men også at få dem retur fra den enkelte medarbejder – herunder også at foretage en forsvarlig opbevaring af ansættelseskontrakter.