Svært at sælge radonsug
Boligejere har stigende interesse for radonfaren, men der er endnu ikke noget marked for radonsanering af boliger. Med tålmodighed og de rette kontakter til rådgivere kan du på sigt få en lille forretning med radonventilation.
Jo mørkere farven er, desto højere er koncentrationen af radon i de forskellige danske kommuner..
Danske boligejere gider ikke radonsanere deres huse på trods af tv-reklamer og ivrig markedsføring af radonmålinger.
Radon er en livsfarlig radioaktiv gas, der siver op fra grunden under huset eller trænger ud af visse byggematerialer.
Sundhedsstyrelsen anslår, at 300 mennesker i Danmark årligt får lungekræft på grund af gassen.
Gassen fjernes med ventilation eller en isolerende membran under huset. Alligevel eksisterer der nærmest ingen efterspørgsel på radonsanering.
Radon giver årligt 300 lungekræft
Sundhedsstyrelsen anslår, at 300 personer i Danmark hvert år får lungekræft, fordi de har været udsat for radon. Faren er størst inden døre.
For landet som helhed havde 4,6 procent af enfamiliehusene værdier over 200 Bq/m³. Det svarer til 65.000 huse.
Den største koncentration af huse med for høje mængder af radon er i Ringsted, Svendborg, Maribo, Møn, Hedensted og på Bornholm.
Stort set overalt på Sjælland er der for høje radonmængder i mindst tre procent af alle huse, viser en undersøgelse af radonforholdene i danske boliger gennemført af Statens Institut for Strålebeskyttelse, Risø DTU og De Nationale Geologiske Undersøgelser.
Kilde: Radonfrithjem.dk
Selv på Bornholm, Danmarks mest radonudsatte landsdel, er der ringe efterspørgsel.
Klippeøens undergrund af granit og gnejs udleder ellers så store mængder radon, at op mod tre ud af ti huse i nogle områder har et radonniveau over 200 Bq/m3.
Det er dobbelt så meget som Energistyrelsens anbefalede niveau.
At efterspørgslen er lig nul, bekræftes af Fl. Svendsen VVS. Virksomheden er en af Bornholms største VVS-installationsvirksomheder med fire mand i ventilationsafdelingen.
Læs også: Lejere kræver bedre indeklima
Her har man travlt med store nybyggerier på sygehuset i Rønne, museet på Hammershus og andre store opgaver med traditionel ventilation, så radon er langt nede på listen over forretningsområder.
Faktisk har virksomheden kun givet to tilbud på radonventilation.
Markedet vil åbne op
Radonsikring ville ellers være en god forretning. En typisk radonsanering i en eksisterende villa koster fra 15.000 kroner plus moms for etablering af et sug under kældergulvet, der skaber undertryk.
Derfra kan fakturaen stige til op mod 100.000 kroner for fuld ventilation af hele boligen, forklarer Jan Schwartz, servicemontør hos Fl. Svendsen VVS.
Han forventer, at radonmarkedet vil åbne sig op inden for to-fem år. Til den tid vil enhver ventilationsinstallatør være i stand til at få en del af omsætningen, mener han.
”Lige nu har vi ekstremt travlt med vores nuværende opgaver, men radonsug er ellers en fin og nem opgave, for det handler bare om at ventilere, så der skal ikke anvendes noget specielt udstyr. Når folk opdager behovet, vil der være et stort marked på Bornholm. Men der er ingen, der efterspørger radonsikring, for det er ikke gået op for folk, at radon er en langsom dræber”, siger Jan Schwartz.
Jens Jørgen Jensen, indehaver af Jen-Tek Ventilation i Ølstykke, har også forsøgt og opgivet at tjene penge på radonsanering.
Han er en af de tre installationsvirksomheder i Dansk Radonforening og har tidligere saneret to enfamiliehuse med ventilationsanlæg med undertryk i kælderen til priser op mod 100.000 kroner stykket.
Læs også: Nyt målesystem løfter ventilationsbranchen
Men fortjenesten står ikke mål med indsatsen, fortæller han. Lige nu er markedet meget større for friskluftventilation af skoler og energirenovering af kommunale bygninger. Så er der ikke tid til de små opgaver med radon.
”Vi er en af de få virksomheder, der har forsøgt at sælge radonløsninger, men vi har kun fået meget få kundehenvendelser. Hvis man skal få en forretning ud af det her, skal man have meget stor tålmodighed, for det er ikke en fornuftig forretning fra dag ét”, siger Jens Jørgen Jensen.
Tv-reklamer skaber interesse
Flere virksomheder reklamerer med måleudstyr som boligejere kan købe eller leje til at måle radon i deres hjem. Denne vinter gennemfører Realdania sin anden af to tv-kampagner for at få danskerne til at måle radon i deres bolig.
Programchef Lennie Clausen kalder kampagnen en succes. Vinteren 2015/16 bestilte interesserede 4.000 radonmålere hos Realdania.
Indtil videre har over 300.000 besøgt kampagnens hjemmeside, og denne vinter er der frem til midt i februar bestilt godt 6.000 målere. Men det vil vare længe, inden boligejerne efterspørger sanering, vurderer han.
”Vi har forsøgt at skabe opmærksomhed omkring radon, så danskere giver sig til at tænke på faren. Det er et langt sejt træk, så det vil tage et stykke tid, inden vi ser danskerne radonsanere deres bolig. Der er mange vedligeholdelsesopgaver i hjemmet, der koster penge, så jeg er på det rene med, at folk ikke slipper, hvad de har i hænderne for at radonsanere. Men jeg er sikker på, at danskerne kommer til at gøre mere for det”, siger Lennie Clausen.
Kræver tålmodighed at sælge radonsug
Kim Kronby, formand for Foreningen af Ventilationsvirksomheder, mener, at radonrenovering er et interessant forretningsområde for små ventilationsvirksomheder, men bekræfter, at der er langt mellem radonkunderne.
Hans virksomhed, JS Ventilation har tidligere solgt en enkelt radonsanering, og han vil ikke sætte en tidsramme for, hvornår boligmarkedet åbner sig for radonsug.
Læs også: Ny rapport: Vigtigt med godt indeklima på de danske folkeskoler
“Der er ikke den store efterspørgsel efter radonsug, så markedet er stadig i sin spæde vorden”, siger han.
Kim Kronby anbefaler at gå omkring en partner for at få et salg. Det succesfulde salg går gennem rådgiverne, der kan skabe en efterspørgsel uden at skræmme kunderne ved at udpensle risikoen for dødsfald.
Bygherrer og rådgivere arbejder i forvejen sammen om miljøpakker, hvor man gennemgår saneringer for asbest, bly og PCB. Her er det passende at inddrage radon som et miljøelement, man kan reducere eller fjerne.
”Installatørerne skal have fat i rådgiverne, så de kan få ordrerne. Efterspørgslen vil komme, når rådgiverne kan påvise, at nogle grænseværdier er overskredet”, fastslår Kim Kronby.
