07.02.2018  |  EL  |  El-materiel

Tesla installerer gratis solceller i 50.000 hjem

Over de næste fire år skal intet mindre end 50.000 australske husstande udstyres med solcellepaneler og Tesla-batterier ganske gratis.

At Sydaustralien er den delstat, der regnes blandt de førende aktører inden for bæredygtig energi, ses blandt andet i dens mål om at være 100 procent drevet af bæredygtig energi inden 2030.

I den forbindelse fik delstaten ved slutningen af det forgangne år leveret verdens største litium-batteri af Tesla – et batteri, der kan levere strøm til 30.000 husstande i én time.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Nu planlægger delstaten imidlertid at bygge verdens største solcelleanlæg. Det betyder, at der skal installeres mindst 50.000 solcelleanlæg i private hjem, skriver business.dk.

I første omgang vil projektet blive testet i 1.100 husstande, hvor de vil få installeret 5 kilowatts solcellepaneler og 13,5 kilowatts Tesla Powerwall 2 batterier – og så er det endda gratis.

Læs også: Næste generation af solceller er på vej

Ingen penge op af lommerne
Delstaten finansierer udbygningen af solcelleanlægget direkte med 9.5 millioner kroner og med et lån på 142 millioner kroner. Det betyder, at boligejerne ikke selv skal have penge op af lommen, såfremt de vælger at levere ydelser til nettet.

Efter planen skal ordningen efterfølgende udvides til at omfatte 24.000 husstande, før tilbuddet i sidste ende bliver åbnet for samtlige hjem i Sydaustralien.

Planen er at få mindst 50.000 husstande til at deltage i løbet af de næste fire år:

”Vi gør i praksis det, at vi installerer et ekstra kraftværk på Sydaustraliens energimarked. Og den øgede konkurrence vil føre til lavere priser for alle”, siger Sydaustraliens guvenør, Jay Weatherill ifølge business.dk.

- EL

Mere fra Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

Installator.dk - Forum for el, VVS og ventilation

www.installator.dk

Installator.dk – forum for el, VVS og ventilation – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for installation, og som er målrettet direkte til og læses af fagfolk. Partnere på installator.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af installator.dk. Vi udkommer dagligt p…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere