15-års jubilar hos John Jensen VVS
Hvor mange kan sige, at de både fejrer 15 år i samme firma og en rund fødselsdag – i samme uge?
Foto: John Jensen VVS
Tiden flyver i godt selskab – og det kan vores kollega Thomas B. Rasmussen skrive under på! Han synes næsten, det var i går, han fejrede sit 10-års jubilæum, men nu markerer vi hele 15 år med Thomas som en vigtig del af vores team i Service Erhverv.
Som VVS-montør har Thomas gennem årene været med til at løfte utallige renoveringsprojekter for større boligselskaber og erhvervsvirksomheder. Han sætter stor pris på den høje faglighed, den frihed og tillid, han møder i sit arbejde – men vigtigst af alt: det stærke sammenhold.
"Vi står aldrig alene – hjælpen er altid nær. Vi har hinandens ryg, og vi ses også privat uden for arbejdet, hvor familierne er med," fortæller Thomas.
Men der er dobbelt op på fejring, for Thomas fyldte 50 år i weekenden! Familien sørgede for en festlig fejring, men én fest er ikke nok – til sommer planlægger han en større sammenkomst, hvor mange af kollegerne selvfølgelig også er inviteret 🥳
Stort tillykke, Thomas! 👏 Tak for din indsats, dit gode humør og din dedikation gennem 15 år. Vi glæder os til mange flere år i dit selskab 😃