ARC nomineret til Fjernvarmeprisen
Amager Ressource Center / ARC er nomineret til Fjernvarmeprisen 2024. Det sker med henvisning til, at ARC går forrest i udbredelsen af CO2-fangst i Danmark og muligheden for at udnytte overskudsvarmen i fjernvarmesystemet. Det skriver Dansk Fjernvarme.
ARC er en af spydspidserne i arbejdet med at modne og udbrede CO2-fangst i Danmark, og haft fokus på sektorintegration mellem fangst af CO2 og fjernvarmenettet. Fra september 2021 til september 2022 drev ARC et pilotanlæg, der fangede op til et ton CO2 dagligt på Amager Bakke.
Siden 2023 har ARC med et demonstrationsanlæg fanget op til fire ton CO2 dagligt. Der arbejdes fortsat på at optimere driften, ligesom der langtidstestes på de tre aminer, som har viste sig mest lovende på pilotanlægget.
Den fangede CO2 tryksættes og gøres flydende inden den afsættes til industriel anvendelse.
ARC er den anden af i alt tre nominerede til fårets jernvarmepris. Den første kandidat, Jan Eric Thorsen, blev præsenteret for et par uger siden, og den sidste kandidat præsenteres i næste uge.
-mauh