Aura skal sikre lys over Aarhus
Energiselskabet Aura har vundet et stort udbud fra Aarhus Kommune om den hidtil største driftsaftale af vejbelysningsanlæg, der omfatter 60.000 lypunkter.
Aura udvider med 6-7 medarbejdere for at servicere den nye aftale, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.. Foto: Aura
”Vi er naturligvis rigtig godt tilfredse med aftalen, der med afstand er den største opgave på gadelys for Auras installationsafdeling historisk set. Vi har gennem flere år haft et godt samarbejde med Teknik og Miljø i Aarhus Kommune omkring anlægsprojekter, derfor glæder vi os meget til også at samarbejde om driften af anlægget,” siger Jesper Almosetoft, projektleder i Auras afdeling for Udelys.
Aura har i forvejen driftsaftaler på gadelys med Skanderborg, Odder, Norddjurs, Syddjurs, Silkeborg, Billund og Ikast-Brande kommuner og har således en stor erfaring på området.
Aftalen træder i kraft 1. juli 2025 og løber i fire år med yderligere optioner på to gange et år.
-emte