Bliv Mora-certificeret på nettet
Mora Armatur kvalitetsstempler vvs-professionelle med online-test i branchestandarder og produktspecifik viden.
En ny webbaseret uddannelse fra Mora Armatur skal lære fagfolk om vvs-installationer i en tre-trin certificering. Uddannelsen er tilpasset arkitekter, tekniske konsulenter, vvs-installatører og sælgere, der arbejder professionelt med vvs-installationer. Målet er, at certifikatet skal dokumentere den faglige kvalitet hos den person, der her taget certificeringen.
Læs også: Installatørpanelet: Efteruddannelse står højt på dagsordenen
Vores ambition er, at alle, som arbejder med armaturer, skal gennemføre uddannelsen, og at certifikatet, som gives efter bestået uddannelse, skal blive et efterspurgt kvalitetsstempel, siger Bjørn Holm, administrerende direktør hos Mora Armatur.
Første trin tager 30 minutter at gennemføre inklusiv en prøve, hvorefter man fortsætter med stadig sværere spørgsmål på trin to og tre. Efter bestået uddannelsen får man et diplom.
Læs også: Uddannelse gør mester
Med MAP ønsker vi at tilbyde viden og fremme den generelle kompetence både hos os selv og i branchen som helhed. Kunderne og arbejds-giverne skal føle sig trygge ved, at alle, som er MAP-certificeret, har et indgående kendskab til branchen og ikke mindst til Mora Armaturs produkter, fortæller Bjørn Holm.
Man kan tage online-testen og blive certificeret på Moras hjemmeside.