Lindpro brandsikrer skoler
Hjørring Kommune øger i samarbejde med Lindpro brandsikkerheden på kommunens skoler.
Hjørring Kommune er i samarbejde med blandt andre service- og teknikvirksomheden Lindpro i fuld gang med at højne brandsikkerheden på kommunens skoler. Lindpro skal installere automatiserede brandalarmanlæg (ABA), som automatisk slår alarm hos alarmcentralen, hvis der bliver registreret brand.
Den øgede sikring sker blandt andet efter en større brand på Sindal Bibliotek tilbage i 2009. For at der ikke skal opstå utryghed har kommunen derfor valgt at brandsikre skolerne udover hvad loven foreskriver.
Vi synes, det er vigtigt at brandsikre kommunens skoler. Det skal være trygt for eleverne, deres forældre og skolens ansatte at færdes på skolerne, så derfor igangsatte vi dette storstilede projekt, forklarer Peter Hjørringggaard, forsikringsadministrator i Hjørring Kommune. Han fortsætter:
Når eleverne spørger ind til skolens nye alarmanlæg, forklarer vi, at systemet lugter brande, ser brande og selv ringer efter brandvæsnet. Hvis sirenen begynder at hyle, skal eleverne skynde sig at komme ud til skolens samlingsplads.
Læs også: Digitale brandmandspaneler er på vej frem
Brandsikringen omfatter 14 skoler i kommunen og installationsarbejdet vil vare frem til 2017-2018.
-CHM