Coromatic skal sørge for frisk luft i Nationalbanken
De næste fire år er det Coromatic, der skal stå for teknisk service og vedligehold af køle- og ventilations-installationerne i Nationalbanken.
Nationalbanken udbyder serviceringen af sine tekniske installationer for en fireårig periode. Foto: Danmarks Nationalbank. .
Efter en udbudsrunde har servicevirksomheden Coromatic har indgået en fireårig rammeaftale med Nationalbanken.
Coromatic skal stå for den daglige service og vedligeholdelse af de tekniske installationer. Det er således virksomhedens ansvar at sikre den højest mulige oppetid, herunder at overholde de aftalte fikstider for, hvor hurtig respons, reparation og udbedring af fejl skal ske.
Aftalen om vedligeholdelse løber fra 1. oktober.
- JKK